Hvad mikroplast anvendes til og hvorfor

Målet med reguleringen vedrørende mikroplast er at undgå udledning til naturen, da mikroplast kan være skadeligt for miljøet.

Mikroplastrestriktionen

Mikroplastrestriktionen udgør en begrænsning af brugen af mikroplast i forskellige former for produkter, hvilket er blevet vedtaget i EU's generelle kemikalielovgivning, den såkaldte REACH-forordning. Denne restriktion blev implementeret den 17. oktober 2023. Mikroplastrestriktionen forhindrer markedsføring af mikroplast i sig selv, eller hvis det tilsættes bevidst til blandinger i en koncentration på eller over 0,01 procent af vægten.

På EU-Kommissionens officielle webside kan man finde yderligere information om mikroplastrestriktionen, samt en udførlig vejledning (explanatory guide), som uddyber de specifikke betingelser for restriktionen. De præcise betingelser for restriktionen, samt definitionen på hvad mikroplast dækker over, kan findes i Kommissionens forordning nr. 2023/2055, som implementerer restriktionen i REACH-forordningens bilag XVII, indgang 78.

Inden for mikroplastrestriktionen findes der en bred undtagelse for mikroplastprodukter, der allerede var blevet markedsført for første gang inden for EU før den 17. oktober i 2023. Forretninger har derfor mulighed for fortsat at sælge ud af de lagre af mikroplast, som de allerede har købt og modtaget inden denne dato.

Der er blevet indsat flere forskellige overgangsperioder for forskellige produktkategorier, herunder kosmetiske produkter, med hensyn til hvornår restriktionen træder i kraft. Overgangsperioderne kan findes i sektion 6 i selve restriktionen.
Makeup-, læbe- og negleprodukter, jf. definitionerne af disse i restriktionens sektion 6, litra c) - der indeholder mikroplast skal fra den 17. oktober 2031 til den 16. oktober 2035 være forsynet med mærkningsoplysningen: "Dette produkt indeholder mikroplast.". Dog behøver produkter, der allerede markedsføres før den 17. oktober 2031, ikke at bære denne oplysning før den 17. december 2031. I restriktionens sektion 10 er der angivet mere præcise krav til den pågældende mærkningsoplysning.

I henhold til sektion 14 i restriktionen, er der krav om, at producenter, importører samt industrielle downstreambrugere af produkter, som indeholder mikroplast, efter anmodning skal give oplysninger til de kompetente myndigheder angående identifikation og funktion af mikroplastpolymererne i de pågældende produkter.

Produkter, hvor det kan godtgøres, at der ikke sker udledning af tilsat mikroplast med vilje til miljøet, kan undtages fra markedsføringsforbuddet i henhold til sektion 5 i restriktionen. Hvis man kan benytte sig af denne undtagelse, er man dog omfattet af bestemte forpligtelser vedrørende udarbejdelse af brugs- og bortskaffelsesanvisninger samt årlige oplysningsforpligtelser til Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA. Disse forpligtelser er beskrevet i restriktionens sektion 12.

Mikroplastbekendtgørelsen

Mikroplastbekendtgørelsen er et nationalt forbud, som vi har i Danmark, imod import og salg af kosmetiske produkter, der skylles af, og som indeholder mikroplast. Bekendtgørelsen kan findes og læses på Retsinformation.

Ikrafttræden og overgangsordning
Bekendtgørelsen med forbuddet trådte i kraft den første juli 2020. Det betyder helt konkret, at det fra den første juli 2020 ikke længere var tilladt at importere eller sælge kosmetiske produkter, der skylles af, og som indeholder mikroplast.

Forbuddets omfang
Forbuddet gælder for kosmetiske produkter, der skylles af, og som indeholder mikroplast i en koncentration på 0,01% eller derover. Der findes dog undtagelser fra forbuddet, se nedenstående afsnit.

Definitionen på et kosmetisk produkt, der skylles af, er, jf. bekendtgørelsens (Mikroplastbekendtgørelsen, BEK nr. 655 af 19/05/2020) § 1:

Et kosmetisk produkt, der er designet til at blive fjernet efter brug på huden, håret eller slimhinderne.

Disse produkter omtales også som "rinse-off"-produkter. Dette kan eksempelvis inkludere skrubbemasker, ansigtsvask, shampoo, mundplejeprodukter (fx tandpasta), hårbalsam osv. Produkter, der er beregnet til at forblive på huden, er derfor ikke inkluderet i bekendtgørelsen. Det kan for eksempel være cremer, bodylotion, neglelak, solcreme og lignende.

Definitionen af mikroplast er, jf. bekendtgørelsens § 1:

Plastik i fast form, som er mindre end eller lig med fem mm i alle dimensioner, og som er uopløseligt i vand.

Mikroplast bruges i kosmetik til mange forskellige formål, såsom eksfoliering, viskositetsstabilisering, filmdannende polymerer eller opacificeringsmidler. Forbuddet dækker alle kosmetiske produkter til afrensning, som indeholder mikroplast i fast form, der ikke er vandopløseligt (jf. definitionen ovenfor). Dette gælder, uanset hvilket formål mikroplasten er tilsat til. Forbuddet er således ikke begrænset til mikroplast, der eksempelvis benyttes til at give en eksfolierende eller skrubbende virkning. Hvis mikroplasten derimod ikke er i fast form eller er vandopløselig, vil den ikke være omfattet af forbuddet.

Plastik er, jf. bekendtgørelsens § 1, defineret som:

Et syntetisk polymert stof, der kan støbes, ekstruderes eller fysisk bearbejdes til forskellige faste former, og som bibeholder sin endelige fremstillede form under anvendelse i sine tilsigtede applikationer.

Da definitionen på plastik er begrænset til syntetiske polymerer, vil polymerer, der findes i naturen, ikke være inkluderet i bekendtgørelsens regler. Dog kan der opstå grænsetilfælde, hvor naturligt forekommende polymerer er blevet modificeret kemisk. I disse situationer vil den modificerede og naturligt forekomne polymer blive anset som mikroplast i henhold til definitionen i bekendtgørelsen, såfremt den opfylder de fastsatte kriterier for at være i fast form, mindre end eller lig med fem mm i alle dimensioner, uopløselig i vand og ikke-bionedbrydelig.

Bionedbrydeligt mikroplast er undtaget
Hvis det kan dokumenteres, at den mikroplast, der er blevet tilsat til det kosmetiske produkt, er bionedbrydelig, vil produktet være undtaget fra forbuddet. For at et produkt kan blive undtaget fra forbuddet, skal et eller flere af de kriterier for bionedbrydelighed, der er angivet i bilag I til mikroplastbekendtgørelsen, være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 1.

Indeholder det produkt, som jeg importerer eller sælger, mikroplast?
Mikroplast kan være fremstillet af mange forskellige slags plastmaterialer i diverse former (eksempelvis flydende eller fast), koncentrationer og størrelser. Af den årsag kan det være udfordrende at afgøre, om et kosmetisk produkt indeholder mikroplast, der overholder definitionen i mikroplastbekendtgørelsen.

Det er primært den ansvarlige persons pligt at have kendskab til, hvilke ingredienser der er anvendt i deres produkter. Forhandleren eller importøren kan derfor gå tilbage i forsyningskæden og få information om, hvorvidt det pågældende produkt indeholder mikroplast i henhold til definitionen i mikroplastbekendtgørelsens § 1 og § 2.

Indholdet af mikroplast i kosmetiske produkter kan ikke fastslås udelukkende ud fra ingredienslisten

Det er ikke muligt udelukkende baseret på et INCI-navn på ingredienslisten at afgøre, om et produkt er forbudt at importere eller sælge ifølge mikroplastbekendtgørelsen. Dette skyldes blandt andet, at de polymerer, der udgør byggestenene i mikroplast, forekommer i mange former, størrelser og koncentrationer. Disse tre elementer er afgørende for, hvorvidt produktet er omfattet af restriktionerne i mikroplastbekendtgørelsen. Eksempelvis kan den samme polymer være i fast form i et bestemt produkt og i flydende form i et andet produkt, og man vil ikke være i stand til at bestemme, om der er tale om den ene eller den anden form udelukkende ud fra INCI-navnet.

Hvis du importerer eller sælger kosmetiske produkter og er i tvivl om, hvorvidt de er omfattet af forbuddet i mikroplastbekendtgørelsen, kan det derfor vise sig nødvendigt at gå tilbage i forsyningskæden og indhente information om et eventuelt indhold af mikroplast (se definitionen i mikroplastbekendtgørelsens § 1) samt information om den koncentration af mikroplast, der er anvendt i det specifikke produkt.

Der eksisterer ikke en fuldstændig liste over alle de polymerer, der bruges i kosmetiske produkter, og som potentielt kan være omfattet af definitionen af mikroplast. Miljøstyrelsen har derfor ikke mulighed for at opstille specifikke lister over de ingredienser, der henholdsvis vil være omfattet og ikke omfattet af forbuddet.

Hvad kan du som erhvervsdrivende gøre for at afklare, om dine produkter er omfattet af mikroplastbekendtgørelsen?

Undersøg først og fremmest om dit produkt stemmer overens med definitionen for et kosmetisk produkt, der skylles af (også kendt som et 'rinse-off' produkt).
Du har mulighed for at finde yderligere information om fortolkningen af rinse-off begrebet i dette notat fra Miljøstyrelsen.

Hvis du er usikker på, om dine produkter indeholder mikroplast, bør du kontakte din leverandør/producenten/den ansvarlige person og indhente information om et muligt indhold af mikroplast, jf. definitionen i mikroplastbekendtgørelsen. Det er den ansvarlige persons ansvar at have kendskab til, hvilke ingredienser der er anvendt i deres produkter, og dette skal blandt andet fremgå af produktets dossier med produktinformationer.

Forskellige mærkningsordninger tillader ikke brugen af mikroplast i personlige plejeprodukter samt kosmetik. Dette kan for eksempel være Svanemærket eller EU-Blomsten. Hvis dit produkt indgår i en anden mærknings- eller certificeringsordning, kan du undersøge, om brugen af mikroplast er tilladt i henhold til kriterierne for den pågældende mærknings-/certificeringsordning.