Hvornår skal der være valg i Danmark

Ifølge den danske grundlov, er den maksimale periode for Folketingets medlemmer begrænset til fire år, hvorefter et nyt valg til Folketinget må afholdes. Den nuværende statsminister har ret til at udskrive et valg til enhver tid inden for de fire år - også før udgangen af de fire år.

Ved et folketingsvalg skal repræsentanter vælges, herunder i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

Grundloven indeholder ingen specifikke tidspunkter, hvornår statsministeren skal udskrive et valg. Af praktiske grunde vil der typisk være flere dage mellem udskrivningen og afholdelsen af et folketingsvalg. F.eks. kan man afgive stemmer via brev to uger før valgdagen for folketingsvalget.

Ved valg til Folketinget er Danmark opdelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som yderligere er delt i 10 storkredse. Hovedstaden omfatter fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark samt Midtjylland-Nordjylland indeholder hver tre storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at bestemme antallet af folketingsmedlemmer, der skal vælges i hver enkelt valgkreds. Hver storkreds har et fast antal mandater, som angiver antallet af repræsentanter, der kan vælges til Folketinget. Dette antal fastsættes med udgangspunkt i indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og revideres hvert femte år.

Der er et samlet antal kredsmandater fordelt over hele landet, med yderligere 40 tillægsmandater, der skal fordeles blandt partierne. Disse 40 tillægsmandater fordeles efter regler, der skal sikre en mere ligelig fordeling af pladser mellem partierne i et valg med flere valgkredse.

For tiden er fordelingen som følger: Hovedstaden har 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. Sjælland-Syddanmark har 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater. Midtjylland-Nordjylland har 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

De 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne opstiller sig til valget i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et berettiget parti eller som uafhængig. Ingen kandidat kan stille op i mere end én storkreds.

Hvilke kandidater man kan stemme på afhænger således af valgdistriktet.

I Danmark anvendes forholdstalsvalg. Dette betyder, at partier tildeles et antal pladser i Folketinget, der svarer til deres andel af de samlede afgivne stemmer. Det danske system sikrer en afstemning mellem et partis stemmeprocent og det antal mandater, de opnår i Folketinget.

Da fordelingen af kredsmandater ikke altid præcist reflekterer stemmeprocenten på landsplan, tildeles partierne et passende antal tillægsmandater for at sikre overensstemmelse mellem stemmeprocent og mandater i Folketinget.

Hvis et parti opnår mindst 2 procent af stemmerne, opnår de normalt repræsentation i Folketinget. 2 procent af stemmerne svarer til 4 mandater. Hvis et parti ikke opnår mindst 2 procent på landsplan, vil de som regel ikke opnå repræsentation, og stemmerne på disse partier går tabt. Et parti kan dog opnå repræsentation i Folketinget ved at vinde et kredsmandat, uden at nå de 2 procent på landsplan, men dette er ikke blevet observeret i den seneste tid.

Klager skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men afgøres af Folketinget.

Klager skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest en uge efter valgdagen.

Folketingsvalgloven indeholder de generelle regler for afholdelse af valg til Folketinget.

Fordelingen af kredsmandater og tillægsmandater kan findes i bekendtgørelsen om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg

På

Andre sider