Vejrforholdene i de kommende dage
Månedsudsigt
Offentliggjort 5. august 2025 (med gyldighed fra 11. august frem til og inklusive 14. september). Den efterfølgende prognose udkommer den 12. august.
For de forestående par uger tyder alt på, at højtrykskiler vil skabe mere uforanderlige vejrbetingelser - perioder med tørvejr, solskin og behagelige sommertemperaturer. Det vil dog ikke være fuldkommen stabilt, for i mellemrummene mellem højtrykskilerne kan lavtryksområder bevæge sig hen over landet og medføre dage med nedbør eller skurvejr. Fra augusts sidste uge og videre ind i september måned er vejrforudsigelserne mere uvisse. Selvom der er indikationer på et mere skiftende vejrbillede, kan højtrykskiler lejlighedsvis resultere i dage med solskin og tør luft.
Uge 33 (11/8 til 17/8)
På ugens første dag i uge treogtredive befinder et højtryksområde sig tæt på Danmark, som forsyner os med tørre og solbeskinnede forhold med komfortable sommerlige varmegrader. I den senere del af ugen kan en mindre kraftig front sandsynligvis bevæge sig ind over landet fra vest med øget skydække, en vis opfriskende brise og en smule faldende varmegrader. En ny højtryksdannelse tegner sig dog til at bygges op over Danmark og Skandinavien, der i så fald vil afstedkomme perioder med tørre og solrige vejrbetingelser, ledsaget af forholdsvis milde vindbetingelser og tiltagende varmegrader. Adskillige forudsigelser antyder, at vi kan få nogle enkelte sommerdage med varmegrader lokalt over 25 celciusgrader.
Mod slutningen af ugen forventes højtryksområdet at flytte sig i østlig retning, og under weekendens forløb kan et lavtryk bevæge sig hen over landet fra vest med skydækket og lejlighedsvis nedbør eller skurvejr, som visse steder kan blive temmelig intense, men tidspunktet og enkelthederne er dog stadig yderst usikre.
De samlede varmegrader forventes at falde ud en anelse eller betydeligt over det sædvanlige.
Temperaturen om dagen vil typisk stige til mellem atten og seksogtyve grader, på visse dage potentielt lokalt en smule varmere. Nattens varmegrader forventes almindeligvis at falde til et niveau mellem tolv og atten grader, nogle nætter lejlighedsvis en anelse køligere.
Mængden af nedbør er præget af større uvished, men forventes at ligge under de sædvanlige niveauer, hvilket svarer til cirka otte til femten millimeter på landsbasis, med en tør begyndelse og bygeaktivitet i ugens efterfølgende del. De enkelte byger kan regionalt afgive mere betydelige kvantiteter.
Uge 34 (18/8 til 24/8)
Adskillige forudsigelser peger på, at et område med lavtryk er lokaliseret over Skandinavien ved start af uge fireogtredive, der i givet fald kan medføre en midlertidig periode med nedbør efterfulgt af nogle døgn med skurvejr, forfriskende blæst og en anelse mere moderate varmegrader.
Ydermere findes der også indikationer på, at et højtryksområde, i det mindste for en periode, vil udbrede sig fra Storbritannien til den skandinaviske halvø og resultere i overvejende tørre vejrbetingelser med rigelige muligheder for solskin og tiltagende varmegrader - potentielt kan vi opleve endnu en eller to sommerdage.
Vejrforudsigelserne bliver gradvist mere uvisse. Det er muligt, at højtryksområdet mister styrke senere i ugen, hvorefter vi atter vil opleve et mere skiftende vejrbillede med forøget skydække og hyppigere byger.
Det totale temperaturniveau forventes at ende omtrent eller marginalt over det almindelige.
Om dagen forventes temperaturerne almindeligvis at stige til mellem sytten og treogtyve grader, på visse dage lokalt en anelse varmere, mens nattens temperaturer hyppigst vil falde til mellem tolv og sytten grader, visse nætter lejlighedsvis køligere.
Der hersker større usikkerhed omkring nedbørsmængderne, men de vil sandsynligvis falde en smule under de normale niveauer, hvilket svarer til cirka otte til atten millimeter. Enkelte byger kan muligvis stedvis afgive mere betydelige kvantiteter.
Uge 35 (25/8 til 31/8)
Vejrforudsigelserne for uge femogtredive er temmelig uvisse, men der foreligger tegn på, at vejrbilledet overordnet set vil blive mere omskifteligt: Øget skydække samt dage med sparsom nedbør eller spredte byger. Højtrykskiler kan imidlertid i visse perioder forsyne os med tørre betingelser med solskin og temperaturer, der er typiske for sensommeren.
Det samlede temperaturniveau forventes at ligge ved eller en smule over det sædvanlige.
Om dagen forventes varmegraderne almindeligvis at stige til mellem seksten og toogtyve grader, på udvalgte dage muligvis en anelse højere, mens nattens temperaturer hyppigst vil falde til mellem ti og seksten grader, nogle nætter lokalt en smule køligere.
Usikkerhed præger nedbørsmængderne, men de vil dog sandsynligvis ende ved eller en smule under de gennemsnitlige niveauer, hvilket svarer til omtrent ti til toogtyve millimeter.
Sammenfatning af uge 36 og 37 (1/9 til og med 14/9)
Vejudsigten for septembers første halvdel er selvsagt usikker så lang tid i forvejen, men der foreligger tegn på, at vejrbilledet overordnet set vil være skiftende. Adskillige lavtryk vil sandsynligvis bevæge sig nordpå, især over Nordisk Skandinavien, fra sydvestlig retning, hvorefter tilknyttede fronter, bestående af skydække og nedbør, vil passere Danmark fra vest.
For en periode kan et højtryksområde eller en højtrykskile bevæge sig over Danmark og medføre en sekvens af tørre og solrige dage.
Temperaturniveauet vil sandsynligvis ligge tæt på det sædvanlige for årstiden. Nedbørsmængderne er uvisse, men forventes med størst sandsynlighed at befinde sig omkring de gennemsnitlige niveauer for den pågældende periode af året.
Vær opmærksom på: De gennemsnitlige temperaturer og nedbørsmængder, der henvises til i vejrforudsigelserne, repræsenterer standarden for de forgangne tre årtier (jf. klimanormalen for perioden nittenhundredeoghalvfems-et til to-tusindeogtyve).
Ekspert i langtidsvarsler, Martin Lindberg
Oplysninger | Uvished i længerevarende vejrforudsigelser
Der foreligger belæg for, at atmosfæriske signaler kan forudsises ved brug af vejrmodeller op til seks uger i forvejen, betinget af den specifikke vejrtype. Som en generel rettesnor er månedlige forudsigelser derfor mere pålidelige end klimatologiske data, som omfatter de gennemsnitlige vejrbetingelser fra nittenhundredeoghalvfems-et til to-tusindeogtyve.
Sæsonmæssige forudsigelser, der strækker sig tre måneder ud i fremtiden, har en mere forsøgsmæssig beskaffenhed, idet der ikke eksisterer bevis for, at vejrmønsteret kan forudsises så langt ude i fremtiden.