Hvad hed atomkraftværket der sprang i ukraine
35 år efter Tjernobyl: Børn af dem, der ryddede op efter ulykken, er ikke blevet syge som forventet
Midt om natten den april eksploderede reaktor fire på atomkraftværket Tjernobyl, beliggende lige uden for byen Pripyat i Ukraine.
Eksplosionen rev det tunge betonlåg af, der var ment at beskytte resten af verden mod den radioaktive kerne, og ødelagde taget på bygningen.
Radioaktive fragmenter fra kernen blev slynget ud på tagkonstruktionen, og en sky af radioaktive partikler steg op i den kolde natteluft.
Kort efter eksplosionen blev en række brandmænd tilkaldt, som i ti timer pumpet koldt vand ind for at slukke ilden, men dens intense varme gjorde, at hverken vand eller kemiske slukningsmidler kunne standse den.
Brandmændene blev udsat for store doser stråling, mens de var ved reaktorens ruiner, og i ugerne efter ulykken forsvandt 29 af dem med ‘akut strålesyge'.
Selv om en del redningsfolk var nødt til at arbejde i de radioaktive ruiner uden effektiv beskyttelse, overlevede de fleste af dem denne katastrofe.
De fortsatte deres liv, fik børn og nu undersøger forskere disse børn for eventuelle sygdomme og genetiske ændringer (mutationer) - ændringer, som de kan have arvet grundet forældrenes bestråling af deres kønsceller.
© Unsplash / Dan Meyers
Radioaktive partikler og helbredet
Ulykken i Tjernobyl udløste tre typer radioaktive partikler, der alle på hver deres måde er skadelige for mennesker.
Alfa-partikler (α): Denne stråling har den højeste energi. Alfa-partikler er heliumkerner, der bevæger sig med høj hastighed ud fra radioaktivt materiale. Du skal være meget tæt på kilden til alfa-stråling, før den kan påvirke dig. I Tjernobyl indåndede brandmændene partiklerne i luften, og de trængte ind i kroppen og forårsagede betydelige skader på cellerne, der fik dem til at ‘koge', eksplodere eller falde fra hinanden. Alfa-partikler er også skadelige for DNA'et.
Beta-partikler (β): Disse partikler er elektroner, der udsendes fra det radioaktive materiale. Beta-partikler er virkningsfulde over korte afstande. Men over længere afstande påvirker de stort set ikke os. Ligesom alfa-partikler har de også meget energi, der kan ødelægge cellerne i kroppen. Også disse partikler indåndede brandmændene.
Gamma-stråling (γ): Denne stråling, der ligner lys, har en længere rækkevidde end de to andre typer stråling. Gammastråling kan registreres helt op til en kilometer fra kilden. Gammastråling ødelægger ikke cellerne lige så drastisk som de to andre typer, men den er i stand til at ødelægge DNA-molekylerne og dermed øge risikoen for kræft. (Dette er en form for elektromagnetisk stråling).
Kilde: Mikkel Øberg, helsefysiker ved Dansk Dekommissionering.
Resultater overrasker forskerne
Det er ikke første gang, at forskerne har studeret grupper, der er blevet udsat for stråling, og undersøgt effekten på deres børn.
Ofte har disse grupper imidlertid været udsat for markant mindre stråling end redningsfolkene fra Tjernobyl.
Derfor forventede forskerne denne gang at finde tegn på, at redningsarbejderne havde videregivet mutationer til deres børn.
Men der var ingen bemærkelsesværdige genetiske forandringer hos nogen af de børn, der blev født kort efter ulykken og nu er voksne i 30'erne.
De har heller ikke en øget risiko for kræft sammenlignet med den øvrige befolkning, som forskerne ellers forventede kunne være en konsekvens af deres forældres bestråling.
Resultaterne er også spændende for Mikkel Øberg, helsefysiker ved Dansk Dekommissionering, det statslige organ, der håndterer de danske forsøgsreaktorer i Risø og sikrer sikker opbevaring af radioaktivt materiale.
- Forskning har længe søgt bevis for, at stråling kan føre til sygdomme og genetiske fejl hos børn, og dette eksperiment var lavet med dette i tankerne. Men forskerne fandt ingen væsentlige beviser for dette. Det betyder dog ikke, at det ikke findes, siger han.
Forsøg med mus, der blev udsat for store stråledoser for mange årtier siden, viste, at de gav mutationer videre til deres børn, hvilket øgede risikoen for kræft.
Mikkel Øberg, helsefysiker.
Effekt fundet på mus, men ikke mænd
Hvorfor søger forskerne efter denne effekt, hvis den ikke er blevet påvist hos mennesker?
Det gør de, fordi den er blevet påvist hos mus og fordi forskerne antager, at den gælder for mennesker.
- Der er adskillige årtier gamle forsøg, der viste, at mus, der var udsat for store stråledoser, overførte mutationer til deres unger. Dette kan potentielt øge risikoen for kræft.
© Eureka
Mus giver mutation videre til ungerne
Når mus - eller mennesker for den sags skyld - udsættes for store stråledoser, bliver DNA'et i cellerne ødelagt.
Hvis dette sker, vil cellerne forsøge at reparere DNA'et, men hvis skaderne er for omfattende, kan cellerne ikke reparere det korrekt. Dette medfører fejl og dermed øget kræftrisiko.
I strålingsforsøg med mus blev musenes kønsceller påvirket - sæd- og ægcellerne. Disse ændringer i kønscellerne gav mutationer til de nye unger, som forældrene ikke selv havde.
Kilde: Mikkel Øberg, helsefysiker ved Dansk Dekommissionering.
Musene blev dog udsat for langt højere strålingsdoser end de mennesker, der tidligere er blevet undersøgt.
- Hverken de overlevende efter Hiroshima- og Nagasaki-atombomberne, eller folk i områderne omkring uheld som Tjernobyl og Fukushima, har vist tegn på mutationer hos deres børn. Derfor valgte forskerne at studere redningsfolkene, der blev udsat for store stråledoser - her var sandsynligheden for at finde en effekt størst.
Forskerne fandt imidlertid ingen effekt.