Hvad koster en kolonihave i Århus i gennemsnit?
Opdateret 05-05-2024
Kunne du tænke dig at eje en kolonihave?
Det er helt forståeligt &; for det kan være en ren fornøjelse og danne rammen om mange timers afslapning, fritid og spændende projekter. Det er også en chance for at møde nye bekendte.
Men det er også lugning, hækklipning, vedligeholdelse af huset og fælles arbejdsdage, bestemmelser der skal overholdes &; og at vi er opmærksomme på at vise hensyn til hinanden.
Hvis du synes, at Marienlyst kunne være en haveforening for dig, opfordrer vi dig til at komme herud og gå en tur i området og måske få en snak over hækken.
Har du spørgsmål?
På denne side har vi samlet svar på de vigtigste og mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet, fra folk der er interesserede i at overtage en have.
Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har flere spørgsmål.
mail : bestyrelsen@ eller tlf/sms (formanden)
Tag også et kig rundt på hjemmesiden &; læs vores nyhedsbreve, nyheder og vejledninger og tag også et kig på siden med ordensregler m.m. hvor du kan finde mange vigtige papirer.
OM MARIENLYST
Marienlyst er en haveforening med mange forskellige folk, lige fra unge til gamle, familier og enlige og af mange nationaliteter.
Marienlysts beliggenhed i skellet mellem by og land, væk fra større veje og tæt på naturen, gør, at der er en helt unik ro og stilhed. Mange har valgt Marienlyst af netop den årsag, og det er noget, vi værner om.
Marienlyst er ca. 30 år gammel &; enkelte medlemmer har været med lige fra starten og kan fortælle gode historier om vild-vest-liv på den bare mark under etableringen.
Der er haver i Marienlyst &; vi er dermed den 5. største forening i Aarhus
Haverne er i gennemsnit 300 m2 &; nogle lidt større, nogle lidt mindre.
I disse år stiger priserne generelt, fordi husene må være større end for få år siden, og mange bygger til og forbedrer.
Alle haveforeninger i Aarhus er nu blevet kloakeret. Marienlyst var den sidste forening, der blev kloakeret (2022). Kloakeringen sætter priserne endnu et hak opad.
Der bliver derfor ikke længere udbudt særligt mange huse i et prisleje under 500.000, selvom det sker. I de tilfælde er der så også en del, der viser interesse for hus og have.
Fællesskabet
Når man overtager en have i Marienlyst, træder man samtidig også ind i et eksisterende fællesskab som medlem i haveforeningen.
Vi mener, at det er afgørende at værne om dette fællesskab, og vi plejer det igennem forskellige aktiviteter igennem sæsonen, som fester, arbejdsdage, arrangementer ligesom vi har lørdagsmarketenderi &;Døde Duer&; og andre ting, der gør det rart at være her sammen.
Som medlem af foreningen har man også forpligtelser, som at være med til at vedligeholde området, deltage i arbejdsdage, klippe og luge sin hæk, at medvirke til at &;der er ro og orden&; og at overholde gældende regler, der er bestemt af fællesskabet, kolonihaveforbundet og forskellige myndigheder.
I Marienlyst ligger haverne tæt, og vi opholder os meget udendørs.
De fleste sætter stor pris på, at vi er tæt på naturen, og at der er fred og ro.
Det er derfor vigtigt, at vi viser hensyn og respekt for hinanden for at bevare det gode naboskab!
I det daglige er der masser af muligheder for selv at tage initiativer og komme med ideer til foreningens liv og organisering, og de er mere end velkomne.
Vi har et foreningshus i haven. Her finder du foreningens kontor, og der er plads til at afholde forskellige arrangementer.
Eget kolonihavehus på lejet grund
Man kan ikke købe en kolonihave.
Når man overtager en kolonihave, skal man være klar over, at haven og huset er to forskellige ting.
Haven lejer du af Haveforeningen Marienlyst &; huset køber du af husets nuværende ejer, og det bliver din ejendom.
HENT: At-eje-huset-og-leje-jorden.pdf
Du kommer altså til at eje et hus på lejet grund, og salgsprisen er prisen for huset og havens anlæg og beplantning.
Haveforeningen Marienlyst lejer grunden af Aarhus Kommune, og foreningen genudlejer haverne til vores medlemmer.
Vi har en lejekontrakt med kommunen med vilkår, der skal overholdes, ligesom du også vil få en lejekontrakt på haven med vilkår for leje.
Se standardlejevilkår: standardlejevilkår for leje af kolonihaver
Kloakeringen af kolonihaverne i Aarhus har også fået priserne til at stige
11 haver blev tilbudt til ventelisten i 2023
Priser på kolonihavehuse i Marienlyst i 2023
Det billigste: 600.000 kr.
Det dyreste: 1.500.000 kr.
Hvem kan overtage en have?
Man skal være myndig og have en &;fast og lovlig&; bolig og adresse i Aarhus Kommune, hvor man kan opholde sig uden for sæsonen, for at have en have i Marienlyst.
Folkeregisteradresse i foreningen er ikke tilladt.
Nye medlemmer skal desuden godkendes af foreningen.
Alle haver, der bliver opsagt, bliver i første omgang tilbudt vores venteliste.
Læs mere om vores venteliste her:Om ventelisten
Medlemskab af Haveforeningen og kolonihaveforbundet
Haveforeningen Marienlyst er medlem af kolonihaveforbundet.
Ved underskrivelse af lejekontrakten, bliver du samtidig medlem af haveforeningen Marienlyst og kolonihaveforbundet.
Vi er en forening som alle andre med vedtægter, ordensregler og generalforsamlinger, hvor medlemmerne vælger en bestyrelse og har indflydelse på det daglige liv i foreningen.
Regler der skal overholdes
Som kolonihaveforening på lejet jord er vi underlagt en del regler fra både kommune, kolonihaveforbundet og kolonihaveloven, og det er rammer, som vi ikke har den store indflydelse på.
Det er blandt andet regler som at
- Helårsbeboelse er ikke tilladt &; overnatning i haverne er tilladt mellem 1. april og 1. november &; uden for sæsonen må man kun opholde sig i haven mellem kl. 7 og 22.
- Man skal have fast og lovlig bopæl i Aarhus Kommune og være tilmeldt folkeregisteret samme sted.
- Folkeregisteradresse i foreningen er ikke tilladt.
- Der er regler for byggeri &; man må højst bygge 50 m2 hus (hovedhus/tilbygning/ udhus) + 15 m2 overdækket terrasse i haven. Derudover må man have max 10 m2 drivhus.
- Der er et sæt byggeregler, der skal følges for byggeriet. Man skal have en byggetilladelse, før man bygger i haven, og efterfølgende skal byggeriet godkendes af kolonihaveforbundets byggeudvalg.
- Lejeretten er personlig &; og brugen er forbeholdt lejer og dennes nære husstand.
Haven må ikke udlejes og må kun kortvarigt udlånes til nær familie, max 3 uger i sæsonen Haven må heller ikke overdrages/sælges uden om foreningen. - Man skal passe sin hæk, da den er foreningens &; og sørge for, at den er luget, plejet og klippet. Bestyrelsen går havevandring to gange om året &; der skal være adgang til haverne, og der bliver bl.a. set efter, om hækken er luget og klippet.
- Foreningens medlemmer vedligeholder selv området &; det betyder, at der bliver arrangeret arbejdsdage, hvor der luges, males, beskæres, ordnes vej eller lignende.
Du skal forvente at skulle deltage i dette arbejde. - Det er ikke tilladt at holde høns, duer eller lignende. Enkelte haver har pt. en dispensation &; men der må ikke etableres nye fuglehold.
- Andre regler har vi selv lavet, og er til for, at vi kan have et godt fællesskab sammen.
Du kan læse vores ordensregler, vedtægter og byggeregler her:
Ordensregler Marienlyst 04
Vedtaegter-marienlyst
Aarhuskredsens byggeregler revideret 04
Haveleje
Hver have betaler en haveleje hvert år på pt. kr. 4.300. (2024)
Det betales kvartalsvis
Det dækker både jordleje til Aarhus Kommune, driften af foreningen, vandforbrug mm.
Det dækker ikke el eller forsikring.
Vand
Vi har en meget fin vandkvalitet i Marienlyst &; og derudover ligger vi oven på et vandbeskyttelsesområde.
Det er derfor ikke tilladt at sprøjte med gift eller etablere septiktank i Marienlyst.
Vi har ikke vandrør nedgravet i frostfri dybde, derfor er der kun åbent for vandet i haverne fra ca. 1. april til ca. 1. november. Uden for sæsonen er der en fælles vandhane ved fælleshuset, hvor der kan hentes vand.
Vi har ingen vandure, men vi betaler vand fælles over havelejen. Vi forventer derfor et ansvarligt brug af vand til vanding.
Opsparing til renovering af vores vandsystem
Vi er igang med en opsparing til nedgravning af vandrør i frostfri dybde i forbindelse med kloakeringen.
I perioden 2018 og 2022 har vi ialt opsparet kr. 2.800 / have til dette.
Dette beløb kr. 2.800 skal indbetales i forbindelse med overtagelse af en have.
beløbet vil blive udbetalt til nuværende lejer.
El
Mange huse har indlagt el. Det er bestilt og betalt af ejer og vil typisk lægge ca. kr. 3.000 på en vurdering, hvis der er el i huset.
Forsikring
Vi har krav om brandforsikring af husene i Marienlyst.
Du skal selv tegne en brandforsikring i forbindelse med overtagelsen af huset.
Bestyrelsen skal se dokumentation for din brandforsikring
Toiletter
Der er toiletter ved fælleshuset, som kan benyttes mellem 1. april og 1. november.
Mange haver har et campingtoilet, som kan tømmes hele året, i udslagskummen bag ved fælleshuset.
Nogle huse har allerede eget vandskyllende toilet/bad i huset, hvor spildevandet ledes ud i en samletank.
Kloakken er færdigmeldt d. 10-04-2022 og der er herefter et år til at få tilsluttet spildevand fra huset.
Herefter kan samletanke ikke længere benyttes, da der er tilslutningspligt
Der bliver ikke krav om, at man skal bygge bad eller toilet i huset, når kloakeringen er afsluttet. Det vil stadig være muligt at bruge fællestoiletterne
Kloakering
Aarhus Kommune har vedtaget, at samtlige haveforeninger i Aarhus skal kloakeres.
I 2022 er der blevet kloakeret i Marienlyst. Der er tilslutningspligt for alle haver.
Vi har besluttet i foreningen, at der kloakeres til sokkel på huset, og at det finansieres med en stigning af havelejen i 30 år, der betales til Aarhus Kommune.
Havelejen er fra 2023 steget med kr. 600 om året.
Der vil derudover være nogle udgifter til tilslutningen af huset til kloakken på grunden, som er en engangsudgift, der betales af hver have.
En del af disse udgifter vil blive tillagt husets værdi
Sådan foregår en overtagelse
Se forbundets vejledning om køb og salg af kolonihavehuse: Vejledning-om-koeb-og-salg-af kolonihavehuse
Vi følger Kolonihaveforbundets regler om have-overtagelse, salg og vurdering og maksimumpriser samt lejevilkår.
Leje af haven og salg af huset skal altid foregå gennem foreningen.
Salg/leje uden om foreningen er ikke juridisk gyldigt.
Tilbud til ventelisten
Alle opsagte haver bliver i første omgang tilbudt til vores venteliste.
Du kan læse mere om vores venteliste her: Om ventelisten
Alle på ventelisten har 14 dage til at melde sig interesseret &; haven bliver tilbudt den interesserede fra ventelisten med det laveste nummer.
Det er vores indtryk, at en del ikke er aktive, men bare står skrevet op og venter til tiden er inde eller det rigtige kommer.
Mange vil gerne have en have uden noget hus på, så de selv kan bygge. Det har vi meget sjældent.
Hvis ingen på ventelisten er interesserede, kan haven tilbydes uden for ventelisten &; det er nuværende lejer/ejer, der står for at finde en interesseret lejer/køber.
Haver uden for ventelisten bliver også slået op på vores hjemmeside her:
Haver - uden for ventelisten og på vores opslagstavle ved fællestoiletterne.
Fremvisning
Husk: Du må gerne kigge på haverne udefra, men gå ikke ind i en have uden at have fået lov.
Ønsker du at se på hus og have, så lav en en aftale med nuværende lejer/ejer om fremvisning.
Det er altid nuværende lejer/ejer, der står for fremvisning, og det er også nuværende lejer/ejer, der skal besvare spørgsmål om hus og have.
Har du spørgsmål til fx leje- og købsvilkår, byggeregler, vurderinger, kloakering, foreningen, overtagelsen eller andet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail : bestyrelsen@ eller tlf/sms (formanden)
Er haven til overtagelse uden for ventelisten, kan du også forhandle prisen med sælger. Husk at prisen ikke må være højere end vurderingsprisen + den foreningsmæssige værdi.
Prisen
Vurderingsprisen er prisen for huset og havens anlæg og beplantning.
Huset er vurderet efter kolonihaveforbundets regler med henblik på en max prisfastsættelse.
Overtager du en have gennem ventelisten, er prisen den, der er fastsat ved vurderingen &; hverken mere eller mindre.
Er du interesseret i hus og have, der kan overtages uden for ventelisten, kan prisen forhandles med nuværende ejer. Prisen kan dog ikke være højere end vurderingsprisen + den foreningsmæssige værdi.
Den foreningsmæssige værdi.
I tillæg til købsprisen kommer der en foreningsmæssig værdi, der pt. er på kr. 10,000 (2024)
Det kan betragtes som havens andel af foreningens samlede værdier.
Den udbetales til dig igen &; med den på det tidspunkt aktuelle værdi &; hvis du engang vil af med haven igen.
Vurderingen
Huset er vurderet efter kolonihaveforbundets regler, med henblik på en prisfastsættelse. Vurderingsudvalget er valgt på foreningens generalforsamling og uddannet af kolonihaveforbundet.
Vurderingsprisen afhænger af husets alder, stand og størrelse, og der bliver kun vurderet efter, hvad der &; populært sagt &; kan ses, høres og lugtes.
Det er klogt at læse vurderingen grundigt igennem, og at stille sælger de spørgsmål, du måtte have i den forbindelse.
Vurderingen er IKKE en tilstandsrapport
Ønsker du en tilstandsrapport, skal du selv bestille og betale den.
Vi opfordrer altid til, at du selv eller en anden med byggeerfaring gennemgår huset for fejl og mangler inden handlen.
Det er sælgers ansvar at informere vurderingsudvalg og køber om evt. fejl og mangler ved huset, ligesom sælger på købs-/salgsaftalen skriver under på, at der ikke er skjulte fejl eller mangler ved huset, som sælger kender til.
Køber har også i forbindelse med vurderingen underskrevet en ejererklæring om fundamentet og lovlighedigheden af installationer som el, afløb og energianlæg. Det er en forudsætning for, at de kan vurderes.
Skulle det senere vise sig, at dette ikke er rigtigt, kan køber kræve lovliggørelse eller kompensation.
Læs mere om vurderinger:
Vejledning-til-koeber-og-saelger-om-vurdering
Vurderingsregler
Løsøre/indbo
Løsøre er møbler, hårde hvidevarer, haveredskaber, legehus og lignende, som ikke indgår i vurderingen.
Køber skal inden haven udbydes til ventelisten, udarbejde en løsøreliste med priser, over løsøre du kan overtage.
Prisen for løsøre vil indgå i handlen.
Sælger kan ikke kræve, at du køber eller overtager løsøre hverken helt eller delvist, og det du ikke ønsker at overtage, skal sælger fjerne inden overtagelsesdagen.
Overtagelse, fortrydelsesret og brugsret
Vi laver overtagelser af haver d. 1. eller d. 15 i en måned.
Køber, sælger og formanden mødes på et aftalt tidspunkt, hvor der underskrives en købsaftale og en lejekontrakt.
Efter underskrivelse af købsaftalen har køber en fortrydelsesret på 6 hverdage.
Købsaftalen skal altså underskrives mindst 9 dage før overtagelsesdatoen.
Der kan aftales en brugsret, til efter fortrydelsesretten er udløbet.
Gør du brug af brugsretten, overgår det fulde ansvar for hus og have til dig på det tidspunkt.
Vi anbefaler, at der ikke laves en brugsret, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Hvis køber alligevel får adgang til huset, inden fortrydelsesretten udløber, og laver skader eller ændringer, men alligevel gør brug af fortrydelsesretten, skal køber bringe huset tilbage til samme stand.
Lejer/køber
Husstand defineres som de personer, lejer deler folkeregisteradresse med.
Lejer skal have fast bopæl i Aarhus Kommune uden for haveforeningen &; derfor skal vi ved underskrivelse af lejekontrakten se en bopælsattest og billed-ID.
Bopælsattest kan hentes her: ?selfserviceId=fdeabf5
Selvom det anbefales, skal køber af huset ikke nødvendigvis være den samme som havelejer. Dog har køber ikke adgang til huset, med mindre lejer har givet lov til adgang.
Medlejer/medkøber
Der er mulighed for to lejere på lejekontrakten og/eller to købere på salgsaftalen.
Hvis haven overtages uden for ventelisten, er der dog mulighed for, at venner eller søskende kan blive skrevet på lejekontrakten som medlejer.
Skulle du senere ønske at få en medlejer, er det kun nær familie, ægtefælle eller samlever, der kan tilføjes.
Betaling ved overtagelse
Ud over prisen for huset, skal der også betales
- en foreningsmæssig værdi, der pt. er på kr. 10,000 (2024)
Den foreningsmæssige værdi udbetales til dig igen &; hvis du engang vil af med haven igen. - En opsparing til vand i frostfri dybde på kr. 2.800 (2024)
- Et gebyr for handlen på kr. 1.000
- Et medlemskab af foreningen på kr. 100 pr. person, der underskriver lejekontrakten.
- Derudover skal der indbetales haveleje for tiden fra overtagelsen af haven til næste havelejebetaling (1/4, 1/7 eller 1/10)
- Evt. løsøre
Betaling
Betalingen sker gennem foreningens konto &; der kan ikke betales kontant.
Det fulde beløb skal være indbetalt til foreningen inden fortrydelsesrettens udløb.
Dagen efter fortrydelsesrettens udløb, udbetaler vi beløbet til sælger.
Diverse dokumenter
At-eje-huset-og-leje-jorden.pdf
Standardlejevilkår for leje af kolonihave
Vejledning-om-koeb-og-salg af kolonihavehuse
Vejledning-til-koeber-og-saelger-om-vurdering
Vurderingsregler