Hvad skal man gøre ved en flænge i meniskskade?

21.05.2024

Hvad er menisker egentlig?

Meniskerne udgøres af to bruskskiver, der er placeret i selve knæleddet. Deres primære funktioner er:

• At sprede vægten, således at brusken udsættes for mindre slitage, når man går eller løber
• At stabilisere knæleddet sammen med knæets ledbånd

Se illustration af meniskerne.

Lårbensknoglerne og skinnebenets flade ledflade i knæet har ikke den samme krumning. Meniskerne fylder rummet mellem disse to ledflader, således at belastningen under gang og løb kan fordele sig over et større areal. Hvis meniskerne ikke er til stede, vil ledfladerne hurtigere blive slidt, hvilket øger risikoen for at udvikle slidgigt.

Meniskerne bidrager desuden til at gøre knæet mere stabilt og sikre stillingssansen. Meniskernes skålform hjælper med at stabilisere lårbensknoglerne. Ydermere er meniskerne udstyret med proprioceptive nerver, der understøtter knæleddets stillingssans.

Hvad indebærer en meniskskade?

Der kan forekomme rifter på tværs eller langs af menisken. Skaderne opstår typisk i den tynde kant, som er placeret mod midten af knæet. Et mindre stykke af menisken kan så komme i klemme imellem ledfladerne, når knæet bevæges.

Andre skader opstår i den mere tykke del af menisken. Her kan en større del af menisken komme i klemme, hvilket resulterer i, at knæet ikke kan bevæges normalt (aflåsning af knæet).

Adskillige skader er beskedne og har potentiale til at "hele" af sig selv.

Hvilke symptomer er karakteristiske ved en meniskskade?

Det hyppigste symptom er markante, ofte stikkende smerter i den side af knæet, hvor meniskskaden er lokaliseret. Smerten vil typisk komme og gå, og den kan forværres ved fysisk aktivitet.

Smerter udløses specielt ved rotationer i knæet. Derfor kan det være vanskeligt at vende sig i sengen. Det kan ligeledes give smerter, når man går op ad trapper.

Andre typiske tegn på en meniskskade er:

• Aflåsninger
• Kliklyde
• Knæsvigt, hvor knæet uventet giver efter
• Gentagne hævelser af knæet

Efter den umiddelbare skade kan knæet hæve op. Dette forekommer normalt inden for det første døgn.

Hurtig og kraftig hævelse kan give anledning til mistanke om andre og mere alvorlige skader i knæet, hvilket bør undersøges af en læge. Hvis knæet ikke kan bøjes (aflåsning), eller hvis der er stærke smerter, er det også vigtigt at blive tilset af en læge.

Hvilke symptomer bør man være særligt opmærksom på?

Hvis knæet er såkaldt låst på grund af en større indeklemt menisklæsion (buckethandle læsion), ses der typisk en betydelig begrænsning af bevægeligheden fra 30-70 grader. I sådanne tilfælde bør du hurtigt blive undersøgt af en læge.

Årsagen er, at der i disse tilfælde kan være behov for operation inden for 1-2 uger.

Hvordan fastlægges diagnosen?

Nogle af dem, der har pådraget sig en meniskskade, kan beskrive detaljeret omstændighederne, der førte til skaden. Dette er en stor hjælp for lægen.

Baseret på resultaterne af en almindelig knæundersøgelse samt sygehistorien kan lægen med relativ sikkerhed stille en diagnose.

Hos visse personer er smerterne så intense, at undersøgelsen af knæet er svær at gennemføre. I disse tilfælde er det almindeligt at gentage undersøgelsen efter nogle dage, når de akutte smerter er aftaget.

Hvis smerterne ikke er så udtalte, kan det være fornuftigt at gentage undersøgelsen efter nogle uger. Når de akutte smerter har fortaget sig, vil det være betydeligt lettere for lægen at fastslå en sikker diagnose.

En endelig diagnose kan kun stilles, efter at der er udført en MR-scanning, eller ved at lægen kigger ind i knæet ved hjælp af en lille kikkert (artroskopi).

Hvis symptomerne ikke er af en sådan alvorlighedsgrad, at en operation overvejes, vil det ikke være nødvendigt at foretage disse undersøgelser.

Hvorfor opstår meniskskader?

Skader på meniskerne ses ofte hos sportsfolk, især inden for kontaktidrætter som håndbold og fodbold.

Meniskskader kan opstå pludseligt (akut) eller udvikle sig gradvist over en længere periode.

• Den akutte skade skyldes typisk en kraftig vridning i en position med bøjet knæ
• Langvarig slitage kan gøre menisken mere skrøbelig, så en skade kan opstå ved almindelige dagligdags aktiviteter
• Slitage af meniskerne forekommer hyppigst hos ældre, overvægtige og personer, der gennem mange år har haft et job eller dyrket idræt med stor belastning af knæene

Se animation om meniskskade

Hvordan behandles meniskskader?

RICE-princippet

Alle akutte skader af denne type bør behandles i henhold til RICE-princippet. Det indebærer, at du skal sørge for aflastning, nedkøling, kompression med bandage samt at holde den skadede kropsdel hævet.

NSAID-medicin

Hos lægen kan du få medicin, der reducerer inflammation, såkaldt NSAID. Det bidrager til at begrænse hævelse og lindre smerter. Ved at behandle efter RICE-princippet og med medicin vil du opnå en reduktion af hævelse og færre smerter. Dette kan fremme hurtigere heling efter meniskskaden.

Genoptræning

Mindre skader samt skader, der skyldes slitage på meniskerne, har potentiale til at hele af sig selv. Disse skader behandles med optræning, hvor man via gradvist øget belastning ved bevæge- og styrketræning tilvænner knæet belastninger igen, således at symptomerne ikke vender tilbage.

Hvad kan man selv gøre?

Alle akutte skader af denne art skal behandles ifølge RICE-princippet. Det vil sige, at man bør aflaste, nedkøle, give kompression med bandage samt holde den skadede kropsdel hævet. Derudover skal man ophøre med sport og aktiviteter, der forårsager smerter.

Hvordan undgår man at få eller forværre en meniskskade?

Mange års hård belastning af knæene kan reducere meniskernes styrke. Dette kan medføre en øget risiko for skader. Du har selv indflydelse på belastningen gennem dine valg af job og idræt.

Ved overvægt øges belastningen på knæene, hvilket ligeledes øger risikoen for meniskskader.

Det er vigtigt at huske på, at meniskskader kan øge risikoen for slidskader senere i livet. Dette skyldes til dels, at ledfladen ofte bliver påvirket ved den samme skade, der førte til meniskskaden, og at den beskadigede menisk ikke længere beskytter ledfladen optimalt. Derfor bør du nøje overveje, hvilke belastninger du vil udsætte dit knæ for i forbindelse med fremtidig fysisk aktivitet og idræt.

Hvornår bør man søge lægehjælp?

Du bør søge hjælp, hvis knæet er låst med intense smerter og meget begrænset bevægelighed. Ligeledes bør du konsultere en læge, hvis du i flere uger har haft smerter fra knæets inderside eller yderside, kombineret med gentagne episoder, hvor det låser og/eller giver kliklyde fra knæet.

Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?

Hvis der er symptomer, der indikerer menisklæsion, vil du som det første blive behandlet ved at undgå aktiviteter, der udløser symptomerne.

Du vil eventuelt blive henvist til fysioterapi, hvor genoptræningen strækker sig over 3-4 måneder. Hvis du er vant til at træne, kan du i mange tilfælde selv styre din genoptræning.

Ved et låst knæ henvises du til skadestuen for en akut kirurgisk vurdering.

Ved låst knæ og hos personer med vedvarende gener, specielt aflåsninger af knæet trods relevant fysioterapeutisk behandling, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Ved operationen vil man enten forsøge at reparere menisken eller fjerne dele af den. Valget afhænger af, hvordan meniskskaden ser ud under selve indgrebet.

Hvordan udvikler meniskskaderne sig typisk?

Mindre skader, hvor du udfører korrekt genoptræning, vil normalt hele efter nogle uger eller få måneder.

Hvis en mindre del af menisken er blevet fjernet ved en operation, kan man forvente at have næsten normal funktion af knæet efter 4-6 uger.

Hvis menisken er blevet repareret, vil kirurgen ofte anbefale et længere forløb - eventuelt med genoptræning under vejledning af en fysioterapeut. Forløbet efter operationen er dog også påvirket af, om der samtidig med meniskskaden er opstået andre skader i knæet.

Under operationen vil man fjerne så lidt af menisken som muligt. Tidligere fjernede man hele menisken, hvilket imidlertid førte til slidgigt efter nogle år. Det forventes, at de mere skånsomme metoder, der anvendes i dag, vil forbedre knæfunktionen på lang sigt.

Er meniskskader farlige?

Nej, men menisklæsioner, der resulterer i låsning af knæet, bør opereres hurtigt, da dette øger sandsynligheden for at kunne reparere meniskskaden.

Hvor hyppigt forekommer meniskskader?

Der foretages cirka 350 meniskoperationer per 100.000 indbyggere i Danmark hvert år. Der findes mindst lige så mange meniskskader, der ikke kræver operation.

Vil du vide mere?

Illustrationer