Hvad er nuancerne mellem analyse og et resumé?
Når du påtager dig at udarbejde en opgave, som for eksempel inden for samfundsfag eller et humanistisk studieområde, er det afgørende at være opmærksom på de såkaldte taksonomiske niveauer. Jo mere fortroligt du mestrer bevægelsen gennem de taksonomiske niveauer under din dybdegående undersøgelse af det valgte emne, desto større er sandsynligheden for, at din opgave vil blive belønnet med en god karakter.
Taksonomiske niveauer i din opgave
De taksonomiske niveauer starter med det mest elementære og skrider frem mod det mere nuancerede og komplekse. De typiske tre taksonomiske niveauer, som en opgave indeholder, er ofte:
- En grundig redegørelse, en detaljeret beskrivelse
- Bevis for, en grundig undersøgelse, en sammenlignende betragtning - altså en analyse
- En kritisk diskussion og en velovervejet vurdering
Disse forskellige stadier kan ligeledes anvendes, når du forbereder et mundtligt oplæg eller skal skrive en synopsis. Det er vigtigt at sikre, at din fremstilling berører alle tre niveauer. Hvert trin bygger fundamentalt på det foregående. På det øverste taksonomiske niveau finder man den afsluttende diskussion, hvor dit mål er at besvare selve opgaveformuleringen ved at integrere de resultater, du har opnået og beskrevet i både redegørelsen og analysen.
Redegørelse
Din redegørelse udgør præsentationen af din opgaves kerneindhold. Et givent emne kan som regel betragtes fra forskellige perspektiver. Baseret på den specifikke problemstilling, du har valgt at fokusere på, er det din opgave at beskrive - at redegøre for - netop den vinkel, som du har prioriteret i din undersøgelse.
Kilder og kildehenvisninger
Opgavens redegørelsesdel hviler på et fundament af forskellige kilder, som med stor sandsynlighed behandler divergerende aspekter af det pågældende emne. Dette indebærer, at selvom en redegørelse principielt er en objektiv gengivelse af det valgte kildemateriale, er det essentielt at være bevidst om, at du konstant og uundgåeligt foretager udvælgelser af både materiale, specifikke detaljer og informationer, der er relevante og afgørende i relation til emnet og din formulerede problemstilling. Du foretager en selektion. Af denne grund er det af stor vigtighed, at du sikrer tydelige og præcise henvisninger til dine anvendte kilder.
Det er vigtigt at bemærke, at du ikke bør redegøre for materiale - altså inkludere det - som du ikke efterfølgende benytter i din opgave.
Primær- og sekundærlitteratur
Man skelner mellem forskellige typer af litterære kildematerialer:
Den primære litteratur repræsenterer det grundlæggende kildestof; det materiale, du agter at undersøge, analysere og diskutere nærmere, såsom historiske dokumenter, indsamlede data og originale manuskripter.
Sekundærlitteratur består typisk af teoretiske tekster og faglige publikationer, som du anvender til at analysere og fortolke den primære litteratur ud fra.
Brug dit eget sprog
Selvom redegørelsen indebærer en genfortælling af materiale, som allerede er formuleret af andre, er det afgørende, at du ikke blot refererer passivt. Du skal derimod aktivt anvende dit eget sprog og samle de indhentede oplysninger til et sammenhængende hele. Din redegørelse er DIN personlige præsentation og beskrivelse af din problemstilling, udvalgt, struktureret og formuleret af dig. Husk dog strengt taget, at redegørelsesafsnittet ikke er stedet for at fremlægge personlige meninger eller holdninger.
Analyse
Det efterfølgende afsnit i din opgave udgøres af analysen. Ved at trække på den viden, du har tilegnet dig i redegørelsesfasen, er det nu din opgave at undersøge, sammenligne, analysere og forklare dine fund. Det er således her, hvor du, ved brug af relevant teori, etablerede metoder og passende analyseværktøjer, skal arbejde uafhængigt med materialet, for at kunne besvare din overordnede problemformulering.
Under selve analyseprocessen er det din opgave at afdække eventuelle observerede mønstre, påvise eksisterende sammenhænge, identificere ligheder og forskelle, samt give forklaringer på disse fund.
Kildekritisk analyse
Denne specifikke del af din opgave bør naturligvis omfatte en grundig kildekritisk analyse. Det betyder, at du skal indtage en kritisk holdning til de kilder, du anvender - uanset om der er tale om skriftlige tekster, visuelle billeder eller for eksempel videooptagelser - og foretage en vurdering af deres troværdighed. Du kan med fordel stille spørgsmål af følgende karakter:
- Hvem er den oprindelige afsender af materialet?
- Hvad er afsenderens underliggende hensigt eller formål med at skabe dette materiale?
- Hvornår blev den pågældende tekst produceret?
- Hvem var den tilsigtede modtagerkreds for teksten?
- I hvilken specifik kontekst blev teksten udarbejdet?
- Kan afsenderen betragtes som troværdig og pålidelig?
Historisk analyse
Såfremt du udfører en opgave inden for faget historie, er det af afgørende betydning, at du husker at relatere dine kilder til deres historiske kontekst. Dette indebærer, at du i denne sektion ikke blot skal konstatere, hvad der ifølge kilden angiveligt fandt sted, men også påbegynde en undersøgelse af den kontekst, hvori begivenheden udspillede sig - hvad var de udløsende årsager til, at situationen udviklede sig, som den gjorde? Står begivenheden i modsætning til den generelle tendens, der gjorde sig gældende på senere tidspunkter? Det er yderst væsentligt, at du placerer begivenheden korrekt inden for dens historiske ramme.
Diskussion
På det højeste taksonomiske niveau finder man den afgørende diskussion. Begreberne diskussion, perspektivering, vurdering og konklusion er ofte tæt forbundne, og der eksisterer ikke nødvendigvis en skarp afgrænsning mellem dem. En veltilrettelagt diskussion vil typisk omfatte både perspektiverende betragtninger og velbegrundede vurderinger.
Den røde tråd
I din diskussionsafdeling er det din opgave at syntetisere de konklusioner, du er nået frem til i din analyse. Det er vigtigt at sikre, at din fremstilling udviser en klar rød tråd, der forbinder redegørelsen, analysen og diskussionen. Sørg ligeledes for, at der er en tydelig og veldefineret struktur i din diskussion, så den er let for læseren at følge og forstå.
I dette specifikke afsnit skal der altså foretages en diskussion, en vurdering og en konklusion - alt sammen solidt baseret på de indsamlede oplysninger og de detaljer, du har beskrevet og analyseret dig frem til, selvfølgelig. Det er ikke tiltænkt, at du her skal give udtryk for dine personlige meninger eller holdninger. Når du argumenterer for og imod forskellige synspunkter, er det afgørende, at din argumentation er opbygget fagligt og logisk, og at den understøttes af elementer fra din analyse, herunder anvendt teori, ekspertudsagn og lignende. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage nye kilder for at validere specifikke synspunkter og argumenter.
Repræsentative kilder
Det er desuden i dette afsnit, at du har mulighed for at adressere andre relevante aspekter af dit emne, hvis det findes pertinent. Dette kan for eksempel ske ved at inddrage nye kilder, og du kan reflektere over, hvorvidt dine valg af kildemateriale er rimelige, og om de anvendte kilder kan betragtes som repræsentative for emnet. Ville du for eksempel have opnået et anderledes resultat, hvis du havde valgt et andet kildemateriale?
En tydelig konklusion er ikke altid mulig
Det er ikke altid muligt at formulere en endegyldig og kategorisk konklusion på opgaveformuleringen. Hvis dette er tilfældet, skal du redegøre for denne begrænsning inden for diskussionen.
Til tider kan det være hensigtsmæssigt at præsentere delkonklusioner på forskellige stadier i opgavens forløb. Disse delkonklusioner bør dog altid samles og kulminere i en endelig, overordnet konklusion ved afslutningen af opgaven.
Det større perspektiv
I perspektiveringsafsnittet kan du desuden placere dit emne inden for en bredere ramme - det vil sige at sætte det i perspektiv, og derved demonstrere og bevise, at du har opnået en dybere forståelse for, hvordan emnet og den tilhørende problemstilling passer ind i en større helhed.
Besvar din opgaveformulering
Afslutningsvis er det essentielt altid at dobbelttjekke, om din opgave rent faktisk udgør en direkte besvarelse af den oprindelige opgaveformulering!