Hvad er vigtigt for at føle sig tryg

Vil du vide mere om usikker og sikker tilknytning?

Tilknytning: fortidens sociale støtte og sociale sår påvirker dig i nutiden

Din personlighed og din hjerne formes af de relationer, du som barn har haft til dine forældre, bedsteforældre og andre betydningsfulde voksne - og den præges af dine nære relationer i ungdommen og voksenlivet. Erfaringer med tidligere forhold registreres i din hjerne og dit sind, så du i dine nuværende relationer forventer at finde den samme grad af tryghed eller usikkerhed, som du har oplevet tidligere.

Tilknytning handler om overlevelse og behovet er dybt forankret i hjernen

Tilknytningsteorien er en videnskabelig robust tilgang, der understøttes af ny forskning i hjernefunktion, parforhold og kærlighed. Teorien forklarer, hvordan du har et medfødt system til tilknytning, som aktiveres, når du som barn - og senere i livet - føler dig i fare. Systemet er udviklet, så et lille barn søger til mor og far, når der er fare, f.eks. en bjørn, i stedet for at søge mad, drikke eller udforske. Dette øger chancen for overlevelse.

Hjernen reagerer på udfordringer i hverdagen ved at aktivere tilknytningssystemet

Som voksen i et moderne samfund er du ikke truet af vilde dyr, men af udfordringer som vanskelige kolleger, krævende chefer, problemer med børn, økonomi, tidspres og daglige pligter. Du søger typisk støtte hos din partner, venner og andre, der står dig nær, i stedet for primært dine forældre. Hverdagens udfordringer kan aktivere dine tilknytningssystemer i hjernen på en måde, der gør, at du oplever det som en eksistentiel trussel, om din partner forstår dig eller ej.

Manglende forståelse og omsorg kan udløse forskellige former for stress, som påvirker, hvordan dit tilknytningssystem aktiveres og deaktiveres. Du udtrykker denne stress i din stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog. Du signalerer: "Jeg har brug for din støtte. Er du der for mig nu?".

Forældre møder tilknytningsproblemer med omsorg og omsorgssystemer

Når forældre ser, at et barn er bange, kan de vise omsorg, kærlighed og trøst. Hvis forældrene selv har oplevet omsorg i barndommen, vil deres omsorgssystem aktiveres. De kan hjælpe barnet til:

• at roe ned og vende negative følelser til positive.
• at tackle udfordringer og løse problemer.
• at forstå sig selv og andre (også kendt som mentalisering). Dette sker, når forældrene formår at forstå barnets intentioner, ønsker, tanker og følelser og reagerer med lydhørhed og klogskab.

At give og søge støtte er naturligt og sundt i et trygt parforhold

Når et parforhold er etableret, opstår en voksen tilknytning, typisk efter 1-1,5 år. Du søger nu tryghed hos din partner på samme måde som du søgte hos dine forældre. Du ønsker, at din partner skal være:

1. den sikre base, hvorfra du kan udforske verden, og
2. den sikre havn, du kan vende tilbage til, når du er i stormen.

Når du er presset eller udfordret, kan du søge støtte hos din partner på samme måde som barnet søger støtte hos sine forældre. Behovet for at give og modtage støtte er sunde og naturlige processer i et trygt parforhold.

Indre arbejdsmodel: forventninger til sociale samspil, der former din adfærd og dit indre liv

De ubevidste forventninger til, hvordan du indgår i samspil med andre, kaldes en indre arbejdsmodel. Modellen er en ubevidst skabelon for, hvordan du vil opføre dig i sociale relationer, og den kan være sikker eller usikker. Den kan endda variere.

Den indre arbejdsmodel har stor betydning for dine relationer og dit velvære, men den kan ændres. Positive oplevelser kan ændre en indre arbejdsmodel, der er baseret på tab, svigt, sorg og sårede følelser.

Sikker tilknytning udvikles gennem positive og kærlige relationer

Når barn og forældre, eller voksne, der er tæt på hinanden, gang på gang oplever omsorg, støtte og hjælp til at håndtere udfordringer, udvikles sikker tilknytning og en indre arbejdsmodel baseret på positive forventninger til sig selv og andre. Sikker tilknytning indebærer bl.a.:

• at søge støtte, når der er behov.
• at tilbyde omsorg, når din partner har det svært.
• at have tillid til, at andre har dine bedste interesser i tankerne.
• at føle: "Jeg er ok, og du er ok" i relationer.
• at føle sig tryg både alene og sammen med din partner.

Med andre ord er det den kærlighed, forståelse, medfølelse og omsorg, vi modtager fra andre, som gør det muligt at vise disse egenskaber over for os selv.

Usikker tilknytning opstår på grund af sår i sociale relationer

Et såret hjerte og følelsen af at blive uforstået og forladt i stedet for hjulpet, kan give vedvarende uro og smerte. Hvis du ofte har oplevet denne form for smerte i din barndom eller senere i livet, kan det føre til en usikker tilknytning. Der findes tre typer usikker tilknytning:

1. Undgående usikker tilknytning.
2. Ambivalent/ængstelig usikker tilknytning.
3. Desorganiseret usikker tilknytning.

Vi beskriver disse typer usikker tilknytning kort nedenfor, og vi går i dybden med dem i andre artikler på hjemmesiden.

Husk, at ingen er defineret af sin tilknytningsstil. Du kan ofte genkende aspekter af én usikker tilknytningsstil, aspekter af en anden usikker tilknytningsstil, mens andre dele af din personlighed er præget af sikker tilknytning. Se på dig selv og andre med et nuanceret blik. Husk, at det er muligt at flytte fra usikker til sikker tilknytning, selvom du opdager din usikkerhedsstil sent i livet.

Undgående usikker tilknytning

I denne tilknytningsstil oplever barnet, at forældrene ikke er følelsesmæssigt tilgængelige eller lydhøre. Barnet kan få ros og anerkendelse for god præstation, men afvisning for svaghed eller sorg. Barnet lærer "Jeg kan ikke regne med dig/jer" og beskytter sig ved at lade som om, at "Jeg har ikke brug for nogen".

I et voksent forhold kan det føre til:

• at du ikke deler dine problemer med din partner, som skal selv opdage det.
• at du undgår at søge støtte hos andre, inklusive din partner.
• at du har svært ved selv at give omsorg, støtte og medfølelse.
• at du kan opleve, at andre forsøger at bestemme over dig.
• at du foretrækker at holde andre, inklusive din partner, på afstand og tilbringe tid alene eller med dine interesser.
• at du fokuserer på eksterne ting frem for relationelle ting.
• at du kan føle dig overlegen og have en indre opfattelse af "Jeg er ok, du er ikke ok".
• at du gemmer dine følelser bag en beskyttende "skal" og har svært ved at mærke dig selv.

Undgående usikker tilknytning er relativt almindelig hos både mænd og kvinder. Det kan kombineres med følsomhed ved at skabe en "ekstra stærk skal" rundt omkring. Hvorfor? Fordi du frygter at vise din følsomhed, men der er en længsel efter kærlighed og at blive elsket. Denne længsel kan bringe bevidstheden om tidligere sår frem.

Hvis du oplever et behov for andre, kan det give en følelse af tab af kontrol og dermed et ønske om at undgå nærhed. Nærhed og intimitet kan føles ubehageligt, selvom du ikke altid kan forklare det for din partner, der kan føle sig afvist.

Deaktiverende strategier

Din primære måde at undgå yderligere sårede følelser på er at nedtone dit tilknytningssystem. Du foregiver, at du ikke har brug for andre og undgår samspil, som minder dig om den tryghed, du ikke fik i barndommen. Du lægger afstand til relationer, der kan skade dig, i stedet for at nærme dig. I forskningen kaldes det deaktiverende strategier.

Ambivalent/ængstelig usikker tilknytning

I denne tilknytningsstil oplever barnet, at forældrene nogle gange er følelsesmæssigt tilgængelige og lydhøre, og andre gange ikke. Barnet får kærlighed og forståelse nogle gange, men andre gange er forældrene så optaget af deres egne problemer, at barnet ikke kan udtrykke sine følelser og tilpasse sig forældrenes behov. Barnet lærer: "Jeg kan ikke regne med, at I bliver ved med at være der". Barnet forsøger at beskytte sig ved konstant at være opmærksom på forældrene.

I et voksent forhold kan det føre til:

• at du er meget afhængig af din partner, når du har det svært.
• at du har et stærkt behov for omsorg, bekræftelse og forståelse.
• at du bliver vred, såret og urolig, hvis din partner ikke indfrier dine forventninger.
• at du er bange for at blive forladt, jaloux, føler dig nedprioriteret og forsøger at kontrollere din partner.
• at du kan føle dig mindre værd og har en indre opfattelse af "Jeg er ikke ok, du er ok".
• at du oversvømmes af følelser og har svært ved at styre dig selv.
• at du ikke bliver beroliget af din partner eller andre, og du føler dig ofte urolig og søger mere støtte.
• at du foretrækker at være i konstant nærhed og har svært ved at være alene.

Denne usikker tilknytningsstil er hyppigere hos kvinder. Den kan kombineres med følsomhed, hvilket gør dit følelsesliv endnu mere intenst og dine tanker mere kaotiske.

Hvis du oplever et behov for andre, men ikke kan få støtte, kan det udløse dyb sorg og længsel. Selvstændighed, alenetid og egne projekter kan være udfordrende, da du overvældes af ensomhed. Din partner kan opleve, at du er krævende, kontrollerende eller svær at tilfredsstille.

Hyperaktiverende strategier

Din måde at undgå at blive såret på er at forstærke dit tilknytningssystem, ved konstant at søge støtte, der minner dig om elsk og forståelse, men uden at give dig varig tilfredshed. Denne søgen kan komme på bekostning af dine egne interesser. Dette betegnes i forskningen som hyperaktiverende strategier.

Du er typisk ikke kun enten sikker eller usikker i din tilgang til andre, men kan vise strategier i forskellige situationer. Betragt beskrivelserne som prototyper, men bibehold et nuanceret perspektiv på dig selv og andre.

Desorganiseret usikker tilknytning.

Denne usikre tilknytningsstil er kendetegnet ved vekslende tendenser til undgående og ambivalent usikker tilknytning. Du har typisk oplevet dybe sår tidligere i livet og har muligvis behov for at bearbejde traumer.

Læs mere i denne artikel om at genkende og helbrede traumer.

Relaterede artikler her på hjemmesiden:

Relaterede sites, hvor du kan læse mere om tilknytning og sensitivitet: