Hvad står farven guld for

Det er muligt, at farver besidder en iboende udtryksfuldhed og påvirker vores psyke direkte. Dog manifesterer farven sig først i det øjeblik, hvor et objekt sanses, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt et objekt i sig selv besidder en farve. Er det lyset eller selve sanseoplevelsen, der er essentiel? Dyr kan anvende farver til forskellige formål, såsom beskyttelse, kamuflage (som set hos kamæleonen), tiltrækning under parring, samt som advarsler og trusler. Uanset hvad, tildeles hver farve en række symbolske egenskaber, som kan variere betydeligt mellem kulturer, men som dog også kan indeholde visse universelle træk.

Symbolikken kan relateres til naturbegivenheder; for eksempel repræsenterer den gule farve Solen; eller omfavner store koncepter; f.eks. symboliserer sort døden og rød kærligheden; eller udtrykker stemninger og holdninger; således er sort et symbol for sorg. Farvesymbolikken gennemsyrer mange aspekter af menneskelig adfærd: i påklædning (sort som udtryk for sorg), som liturgiske farver (der skifter i løbet af kirkeåret, eksempelvis violet i fastetiden som symbol på bod og faste, og rød i pinsetiden som symbol for blod og ild), i politik og ideologi (f.eks. rød som socialismens symbol, hvilket afspejles i sange som 'Østen er rød' og 'Når jeg ser et rødt flag smælde', samt begrebet 'det røde kabinet'; grøn som økologiens emblem), hudfarve (racistiske opfattelser af hvid som overlegen i forhold til sort, gul eller rød), alkymi (med faste symbolværdier i en art regnbue), følelser og passioner ('at være sortseer', 'at være rødglødende af raseri'), livsstadier ('at være grøn' for at beskrive en (for) ung person), osv. De forskellige farver symboliserer blandt andet følgende elementer:

hvid: uskyld, renhed, fuldkommenhed, transcendens, fred, afslutning. Eksempler: den hvide kjole til dåb og bryllup.

grå: tristhed, nedtrykthed. Eksempler: askens nuance, 'gråtoner', en 'grå og kedelig dag'.

sort: forgængelighed, mørke, nat, intetheden, fortvivlelse. Eksempler: symbolet for Djævelen, der udøver mørk magi. Klædedragt ved begravelse.

gul: Solen, livskraft, styrke, det guddommelige, ydmyghed, misundelse, falskhed. Eksempler: de ydmyge safrangule klæder hos buddhistiske munke, Judas' forræderiske gule klædedragt.

grøn: agerland, lund, frugtbarhed, forårstid, optimisme. Eksempler: Islams hellige farve, økologiens kendetegn, trafiksignalets godkendelse til fremdrift, at bære naturens fornyelse (nyudsprungne grønne grene) i bymiljøet.

rød: blodets strøm, stærke følelser, hengivenhed, livets puls, krigsførelse, omvæltning. Eksempler: revolutionsflaget, heltemodigt martyrblod, fodgængersignalets faresignal, herskersymbol hos romerske kejsere og kardinalers påklædning, den ikoniske røde rose.

brun: jordens substans, beskedenhed, nedværdigelse. Eksempel: munkenes jordfarvede kutter.

blå: himmelhvælvingen, havet, det uendelige, det åndelige, loyalitet, tristhed. Eksempler: Jomfru Marias fremtrædende farve, den særlige blå time før daggry, en melankolsk blues-melodi.

lilla, violet: anstand, retfærdighed, høj status, hengivenhed.

Som et illustrativt eksempel på sammensmeltningen af kosmiske og følelsesmæssige farvesymboler kan nævnes de talrige forskellige guddommelige udstyr i afrobrasiliansk religion: Hver guddom er forbundet med et specifikt naturgrundlag (f.eks. havet med en dominerende blå nuance, eller skoven med grøn overvægt) og tillægges forskellige helbredende egenskaber og sindsstemninger; disse egenskaber overføres på de individer, der identificerer sig med den pågældende guddom, iføres dennes påklædning og i rituelle danse gestalter og 'inkarnerer' guddommen.

I den indiske samfundsstruktur symboliseres de forskellige kaster ved deres respektive farver. Selve begrebet varna betyder simpelthen 'farve' og benyttes som betegnelse for de fire samfundsklasser: præsteskabet associeres med hvid farve, krigerstanden med rød, bondestanden og håndværkere med grøn, mens arbejdere og tjenestefolk identificeres med sort. Underliggende denne farvesymbolik ligger en oprindelig distinktion mellem de lyshudede ariere, der migrerede fra nord, og de mørkhudede indfødte, som blev presset mod syd og indtager en lavere position i den sociale rangorden. Dette kunne karakteriseres som klassisk racisme.

I folkeeventyr kan farver fungere som markører for bevidsthedsudvikling: I fortællingen om 'Prinsessen på glasbjerget' rider protagonisten på tre forskellige heste - henholdsvis sort, hvid og rød - hvilket symboliserer hans transformation.

Thøger Larsen anses formentlig for at være den danske forfatter, der har det mest konsistente farvesymbolske univers. Han skabte digte, der omfavnede både en kosmisk og en lokal dimension. Disse værker skildrer jyske landskaber, dyreliv og mennesker, men er ladet med en kosmisk-seksuel, panerotisk betydning. I forårs- og sommerlandskaberne emmer det af erotik og farverne, der repræsenterer liv og uendelighed: De gule blomster symboliserer jordiske sole, havets blå nuancer afspejler den uendelige himmel, og solens glimt på vandet forener disse to farver og dimensioner i en slags uendelig frugtbarhed. Læseren fornemmer næsten farverne som en primitiv drift.

Johann Wolfgang von Goethes dybdegående analyse af farver har haft en markant indflydelse i kunstkredse og blandt esoterikere. Hans værk Zur Farbenlehre (Om farvelæren) fastholder som grundprincip, at farverne kun kan fuldt ud forstås i deres indbyrdes samspil med det observerende øje.

K.E. Løgstrup udforsker i sine værker, herunder Skabelse og tilintetgørelse, vores oplevelse af farver. Fra et videnskabeligt perspektiv eksisterer vores farveopfattelse udelukkende i hjernen, ikke i den objektive virkelighed. Løgstrup argumenterer dog for, at ingen af os betvivler, at verden er farvet, og at farvernes mangfoldighed er en del af den ubevidste forudsætning, at verden i sig selv fremstår, som vi ufrivilligt oplever den.

Se ligeledes lys og mørke.