Trumps syn på narkotika

Efter Donald Trumps tiltræden som USA's nye præsident har et utal af mediekanaler drøftet, hvilke implikationer dette valg medfører for den stigende latinamerikanske population i USA. Dog opstår spørgsmålene: Hvem udgør egentlig disse 'latinos', hvad har Trump fremsat af udtalelser igennem sin valgperiode, og hvilke af hans planlagte initiativer vil, såfremt de realiseres, influere på hvem?

Beboere af latinamerikansk oprindelse i De Forenede Stater omfatter en betydelig befolkningsgruppe, der besidder diverse nationale ophav, varierende migrationsstatusser og forskellige niveauer af integration i den nordamerikanske samfundsstruktur. Kollektivt repræsenterer 'latinogrupperne' cirka 17 ud af 100 af nationens indbyggere. Et betragteligt antal har boet og virket i Amerika gennem adskillige generationer. Eksempelvis inkluderer dette individer med mexicanske, puertoricanske, cubanske, dominikanske samt colombianske rødder.

Visse personer af mexicansk herkomst foretog ingen flytning, men opnåede derimod status som 'amerikanere', da De Forenede Stater indlemmede Mexicos nordlige områder. Andre besidder statsborgerskab i USA (eksempelvis puertoricanere), mens endnu andre har nydt lettere betingelser for lovlig indrejse, herunder cubanske og nicaraguanske exilfolk, der flygtede fra kommunistiske styreformer. Ydermere har en række individer brugt årtier på at avancere fra de laveste lag af det amerikanske arbejdsmarked til nu at være indehavere af forretninger, der spænder fra supermarkedskæder og taxiselskaber til rejsebureauer og øvrige virksomheder knyttet til migrationsprocesser.

En betydelig del af denne befolkningsgruppe yder opbakning til Demokraterne, men adskillige har i lang tid deltaget aktivt på den republikanske politiske arena. Dette forhold var Trump fuldt ud bevidst om, idet han omtalte lukningen af USA for 'mordere', 'voldtægtsmænd' og 'skadelige individer'. "Jeg refererer ikke til jer" (henvisende til de mere velhavende latinoer i forsamlingen), bemærkede han, "men derimod til de øvrige, de ulovlige mexicanere, som introducerer stoffer og vold ind over vores landegrænser".

Under sin valgperiode har Trump gentagne gange erklæret, at hans intention er at opføre en grænsemur mod Mexico og pålægge det mexicanske folk udgifterne hertil; at hjemsende et øget antal irregulære indvandrere; at komplicere processen for nye migranters lovlige indrejse i USA samt at besværliggøre erhvervelsen af amerikansk statsborgerskab for personer, der allerede opholder sig i nationen.

Grænsemuren
Den omtrent 3200 kilometer lange landegrænse, som adskiller USA fra Mexico, repræsenterer den mest befærdede grænse globalt. Overvågningen af denne grænse har gennem de seneste år undergået en markant intensivering. På omkring en tredjedel af den samlede udstrækning eksisterer allerede dobbelte grænsebarrierer, og der er tillige foretaget betydelige investeringer i at forøge antallet af grænsevagter. Hillary Clinton har under sin kampagne pointeret, at landets grænser for nuværende er sikrere end nogensinde før i USA's historie. Den nuværende grænseforvaltning påfører allerede nordamerikanske skatteborgere udgifter på 30 milliarder amerikanske dollars årligt.

Eftersom der sandsynligvis findes begrænsninger for, hvor store skattemidler Trump er i stand til at allokere til en udvidelse af muren, har han ved adskillige lejligheder udtalt, at han agter at lade befolkningen i Mexico bære omkostningerne for dens konstruktion. Den nuværende mexicanske statsoverhoved, Peña Nieto, har kategorisk nægtet at bidrage finansielt, imens Guatemalas præsident, Jimmy Morales, der tidligere var kendt som komiker, i en spøgefuld tone har tilkendegivet, at han gerne ville stille migrantarbejdere til rådighed for foretagendet. Imidlertid er der mere end blot humor involveret i dette. Trump har forstærket presset ved at true med at finansiere opførelsen gennem tilbageholdelse af pengeoverførsler fra mexicanske gæstearbejdere til deres hjemland. Dette repræsenterer en konkret fare for en nation, hvor pengeoverførsler (remitter) udgør en markant komponent af den samlede økonomi. At hindre migranters evne til at sende økonomisk støtte hjem til deres pårørende kan potentielt vise sig at være den mest betydningsfulde fare.

Udsendelser
Omkring elleve millioner udokumenterede indvandrere opholder sig i USA, hvoraf en overvejende andel stammer fra Mexico og Mellemamerika. Det vil ikke lade sig gøre at hjemsende samtlige, men den forøgelse af udsendelser, der fandt sted under Obama-regeringen, har allerede haft en mærkbar indvirkning på de latinamerikanske fællesskaber. Hillary Clinton har ligeledes udtrykt sin opbakning til deportationer, men har under sin præsidentkampagne fremhævet vigtigheden af primært at hjemsende farlige kriminelle indvandrere, snarere end flittige, irregulære latinoer, hvis primære forseelse alene består i at opholde sig i USA uden de fornødne dokumenter.

Foruden de statsligt godkendte udsendelser har et voksende antal latinamerikanske borgere frivilligt valgt at vende tilbage til deres oprindelseslande. Angsten for anholdelse på offentlig vej, udsigten til et fængselsophold og risikoen for at forspilde chancen for at ansøge om et nyt lovligt visum (skulle en sådan mulighed opstå) har bidraget til en stigning i fænomenet 'selv-deportationer'. Desuden har USA's økonomiske recession og den forholdsvist forbedrede økonomiske fremgang i lande som Mexico motiveret andre til at returnere.

Den potentielle fare for udsendelse bærer i sig en væsentlig indvirkning for adskillige latinoer bosiddende i USA, især for husstande, som eksempelvis omfatter en mor uden gyldig opholdstilladelse, en far der mister sin lovlige immigrationsstatus på grund af en trafikovertrædelse, og mindreårige børn, der besidder amerikansk statsborgerskab.

Mere restriktiv indrejse i USA
Det er imidlertid ikke udelukkende spørgsmålet om udsendelser, der fylder på agendaen. Trump har ved adskillige lejligheder i løbet af sin valgkampagne fremhævet, at adgangen til USA for nye udokumenterede indvandrere bør kompliceres betydeligt.

Blandt hans initiativer vil han for eksempel besværliggøre for selskaber at rekvirere migrantvisum til nyt arbejdskraft ved at implementere en mere indviklet ansøgningsprocedure for visum. Ydermere har han tilsagt at reducere kvoten for migranter, der er i stand til at ansøge via de årlige visumtrækninger.

Ophævelse af statsborgerskabsrettigheder
Afslutningsvis har Trump fremsat et forslag om at eliminere det automatiske statsborgerskab for børn, der fødes i USA af udokumenterede indvandrere. "Det automatiske statsborgerskab fungerer som den mest betydelige tiltrækningskraft for ulovlig indvandring", har han adskillige gange udtalt gennem valgkampagnen. Desuden har han foreslået at etablere en 'ideologisk verificeringsproces' for at garantere, at udelukkende indvandrere, der harmonerer med USA's kerneværdier, gives tilladelse til indrejse i landet.

De migrationspolitiske forestillinger, som Trump fremfører, vil ikke alene påvirke udokumenterede indvandrere - både latinoer og andre nationale migrantgrupper - men ligeledes amerikanske borgere, som aktivt modarbejder realiseringen af denne migrationspolitik. I løbet af sin præsidentkampagne har han forpligtet sig til at iværksætte repressalier mod de amerikanske byområder, der gennem en årrække har fungeret som 'sanctuary cities', altså byer hvor ordensmagten har undladt at henvende sig til migrationsmyndighederne, såfremt en indvandrers eneste overtrædelse er mangel på korrekte dokumenter, og hvor både religiøse institutioner og civilsamfundsorganisationer længe har ydet beskyttelse til irregulære migranter og fordrevne.

Fremtidige følger
En nyligt offentliggjort beretning fra 'The National Academies of Sciences, Engineering and Medicine' bekræfter, hvad tidligere udgivelser har påpeget: Det er umuligt at identificere nogen skadelige virkninger på lønforhold og arbejdsvilkår for etniske nordamerikanske statsborgere, der er forårsaget af den nuværende immigration. Tværtimod har et betydeligt antal indvandrere haft en markant gunstig virkning på arbejdere født i Amerika ved både at udvise innovation og at generere arbejdspladser.

Dette faktum er Trump særdeles velinformeret om. I løbet af sin valgkampagne har han afholdt møder med netværk af latino-forretningsfolk og republikanske latino-tilhængere. I disse omstændigheder har han vist større vilje til at drøfte migrationsreformer end i andre offentlige samlingspunkter. Velkonsoliderede latinogrupper behøver derfor ikke nødvendigvis at nære frygt, og visse medlemmer bifalder muligvis endda Trumps migrationspolitiske perspektiver.

Til gengæld vil Trumps valg og hans fremsatte forslag om en skærpet migrationspolitik forventeligt påvirke de mest udsatte, udokumenterede latinamerikanske indvandrere. Disse vil opleve øgede udfordringer med at opnå passende - og passende honoreret - beskæftigelse, ligesom de skal udholde den konstante frygt for at blive pågrebet og udsendt. Imidlertid appellerer anvendelsen af 'strong man'-retorik til vælgere. Og heri ligger potentielt en af de mest betydelige udfordringer: Den barske sprogbrug, Trump anvendte under sin præsidentkampagne, bidrager til at berettige selvudnævnte private grænseværn og andre aktivisters, tilhørende 'White America' eller 'Neighborhood Watch', voldsudøvelse over for udokumenterede indvandrere i USA. Ulovlige latinamerikanske indvandrere har således velbegrundede årsager til at frygte de potentielt voldelige dagligdagsfølger af en skærpet migrationsretorik.