Mads Holgers perspektiv på dansk identitet

I 2015 var hans korte periode som konservativ folketingskandidat med til at skabe opmærksomhed, og 2016 markerede udgivelsen af bogen "Vorherre Bevares", som affødte debat om bl.a. sproget i dansk litteratur.

Forfatteren Mads Holger kendes for sine stærke udtalelser, hvilket måske er en af grundene til, at han er en af de mest søgte personer i Danmark via Google.

Uanset den kritiske modtagelse af hans værker, fastholder han sin viden om dansk historie og udtrykker stærke meninger om nutidens kulturmæssige udfordringer.

Han er særligt fascineret af 1800-tallets første årtier, som inspirerede hans teologiske baggrund, bl.a. Søren Kierkegaard og Grundtvig. Denne inspiration har i lang tid gjort ham optimistisk for en mulig guldalder i det 21. århundrede.

- Det skyldes de mange paralleller mellem den periode og nutiden. Danske romantik udmærkede sig ved fremkomsten af en ny klasse - borgerskabet - der skulle definere sin identitet. Folk opnåede økonomisk succes. Som historisk mønster, resulterede dette i købet af klaverer, musikundervisning og i et skift i kulturelle præferencer. Det gav os en øget kulturel berigelse gennem nye kunstneriske inspirationer - dog med en vis forsinkelse. Mit håb var, at dette ville gentage sig i nullerne, hvor alle havde en vis form for økonomisk velstand. Desværre må jeg konstatere, at dette endnu ikke er sket.

Mads Holger ser ingen tegn på et kulturelt gennembrud eller nutidige figurer, der kan måle sig med guldalderens H.C. Andersen eller Kierkegaard. Ifølge ham er dette delvist en følge af nutidens mangel på et stærkt borgerskab. Han taler om oikofobi - et græsk ord, sammensat af "oikos" (hus) og "fobi" (frygt):

- Vores identitet er tabt efter 50 års kulturkamp, selvforglemmelse og oikofobi - en ubehag for at værne om det danske hus. Dette skyldes kulturradikalisme, og ungdomsoprøret forstærkede dette. Jeg har længe ment, at Danmark er delt i to, og jeg oplevede dette især som ung i 1990'erne. De, der sidder på Politiken og tegner karikaturtegninger af Pia Kjærsgaard (eller nu Inger Støjberg), og dem, der sidder på Jyllands-Posten og tegner karikaturtegninger af Muhammed. Det viser, at vi definerer os selv gennem det vi afviser, i stedet for det vi værdsætter.

Det er netop her, Mads Holger mener, et stærkt borgerskab er nødvendigt for at værne om det danske sprog, litteratur og historie, som han mener er under angreb fra et todelt Danmark:

- Politisk og ideologisk har vi en centrum-venstre lejr, som typisk forbindes med DR P1, Politiken og - muligvis også Radio24syv, der fortsat dyrker denne form for kulturradikalisme. Modsat, den borgerlige del af Danmark. Dette er en gruppe, som ofte er mere optaget af økonomisk succes end kultur og identitet. Vi mangler et stærkt dansk borgerskab, og det er meget usædvanligt i sammenligning med fx Sverige, Tyskland eller England. I disse lande, oplever man en større fælles identitet hos befolkningen.

Mads Holger tror ikke længere på en genopståen af en guldalder i det 21. århundrede og han mener ikke at de politiske grupper er tilstrækkelige til at beskytte dansk kultur. Et sidste spørgsmål til manden, der blogger på Berlingske Tidende under overskriften "den sidste romantiker": Hvad kræves for at skabe en historisk og kulturel vækkelse, der kan minde om 1800-tallets romantiske periode?

- Hvis man spørger mig om håb, er det at vi prioriterer os selv mere. Jeg bruger en metafor i min seneste, omdiskuterede bog, om at danskerne er blevet som Vestalinder, der værner om den hellige ild, men ignorerer at den er blevet slukket. Vi har været så optagede af at beskytte os mod det ydre, at vi ikke har ressourcer til at beskytte vores egen identitet. Derfor skal vi fokusere på vores kultur og identitet på en positiv måde, i stedet for blot at fokusere på de ting vi ikke kan lide. Det er mit håb, men jeg er ikke så optimistisk om dets realisering.