Hvor mange fag kan man have på a niveau

I Dannevang, modtager studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner en forøgelse af deres karaktergennemsnit, hvis de fuldfører ét eller flere fag på A-niveau ud over de obligatoriske - dette kendes som den såkaldte Bonus A-ordning. Denne ordning udgør en væsentlig del af den danske studentereksamen og HF-eksamen, og er følgelig ikke specifikt knyttet til at opnå bonus i forbindelse med ansøgning til videregående studier.

Målet bag Bonus A-ordningen er at anerkende og honorere de studerende, som har investeret en ekstra akademisk indsats, og som derved har løbet en risiko for at opnå lavere standpunkts- og prøvekarakterer i andre fag grundet den øgede arbejdsbyrde. Disse dedikerede studerende får deres eksamensgennemsnit justeret med en faktor på 1,03 for et ekstra A-niveau fag, eller 1,06 for to eller flere supplerende A-niveaufag.

Uddannelsesministeriet har foretaget en analyse for at fastslå, hvorvidt elevernes sociale herkomst har indflydelse på deres valg om at tilvælge færre eller flere fag på højt niveau. Beregningerne tager behørigt højde for elevernes køn, alder, oprindelse, forældrenes uddannelsesniveau, økonomiske situation og tilknytning til arbejdsmarkedet, samt familiens sammensætning. Resultaterne viser ingen entydig korrelation mellem antallet af fag på højt niveau og disse specifikke faktorer.

Forskel mellem uddannelserne

Den mest bemærkelsesværdige divergens i optjeningen af bonus A ses tydeligt mellem de forskellige uddannelsesretninger. På HTX, for eksempel, havde hele 89 procent af de afsluttede studerende opnået mindst ét bonus A fag i år 2012, mens denne andel kun udgjorde 44 procent på HHX. Til sammenligning opnåede blot 11 procent og 17 procent af de studerende fra henholdsvis HF og STX bonus A i samme år.

Sociale baggrundskarakteristika

Ved en nærmere undersøgelse af de sociale baggrundskarakteristika for de studerende på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser, kan det generelt konstateres, at selvom visse socioøkonomiske træk udviser en statistisk signifikant sammenhæng med opnåelse af bonus A på specifikke uddannelser, så er der tale om minimale forskelle i andelen af studerende med bonus A, og disse mønstre kan undertiden være modsatrettede på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Mere specifikt kan variationen i forhold til, hvorvidt en elev opnår bonus A eller ej, bedst forklares ud fra elevens karakterer fra folkeskolens 9. klasse, samt i visse tilfælde elevens køn (dreng). Udover at højere grundskolekarakterer og det at være dreng øger sandsynligheden for at opnå bonus A, findes der ingen klar sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og opnåelse af bonus A. For eksempel har elever på HHX, hvis forældre har en mellemindkomst, den største chance for at opnå bonus A, hvorimod det på STX er elever med forældre med en lav indkomst. På STX er der en større tilbøjelighed for studerende med indvandrerbaggrund til at opnå bonus A sammenlignet med studerende af dansk oprindelse. Samtidig medfører en højere forældreuddannelse på STX en øget sandsynlighed for bonus A. På HTX er det typisk de yngre studerende, der opnår bonus A, mens det på de øvrige gymnasiale uddannelser oftere er de ældre.