Hvorledes forældre kan interagere gennem leg med deres børn

Lad os være ærlige over for hinanden: Yngre børn tenderer mod at fremvise en adfærd, der er temmelig egoistisk, og de kan også udvise en tendens til at overskride grænser. I visse situationer kan de ligefrem finde på at slå, anvende et grimt sprog, bide, springe køen over og afvise at dele deres legetøj med de legekammerater, som de ellers er godt i gang med at more sig sammen med.

Dette er faktisk ganske normalt - men det er ligeledes noget, som de gradvist skal aflære. Alle børn har behov for at udvikle deres sociale færdigheder, således at de kan skabe solide relationer og venskaber, og denne proces kan faktisk ikke påbegyndes for tidligt. Her kan du se, hvorledes du på en opmuntrende og konsekvent facon kan introducere dine børn til de mest grundlæggende sociale normer: At dele, ikke at slå og at respektere turordenen.

De unges opførsel kan danne baggrund for mange stridigheder, og som forældre kan vi nemt henfalde til at føle os både pinligt berørte og dybt frustrerede over deres optræden.

Dog er børnenes ageren i virkeligheden helt uproblematisk og ordinær. Børn, der er yngre end fem år, finder det nemlig besværligt at relatere til andet end det, som de føler i det givne øjeblik: Følelsen af irritation over, at nogen har taget deres legetøj, eller ængstelsen for, at legetøjet aldrig vil blive returneret, hvis de vælger at dele det med andre.

De er simpelthen endnu ikke i stand til at reflektere langsigtet eller at tilegne sig forståelse for begreber som 'deling' eller 'at udtrykke sig pænt'. Ikke desto mindre kan de sagtens tilegne sig simple leveregler, såsom 'først er det din tur, dernæst er det min tur' eller 'alle skal have mulighed for at prøve'.

Det forudsætter ikke desto mindre en stor portion øvelse - så hav tålmodighed. Men heldigvis kan det sagtens udvikle sig til en konstruktiv læringsproces for både forældre og børn. Det stiller imidlertid krav til jer som forældre: I må sikre, at børnene får tilstrækkelige muligheder for at træne sig i diverse situationer - og ikke udelukkende, når skaden allerede er sket, og jeres barn er endt med at slå eller snige sig foran i køen ved rutsjebanen.

Herunder kan du finde masser af inspiration i den forbindelse, men allerførst vil jeg dele to ledende principper med jer, som det er fordelagtigt altid at erindre sig:

1. Børn skal observere for at kunne lære - følgelig fungerer det effektivt at designe en række situationer, hvor børnene får mulighed for at observere og selv erfare (eksempelvis når I leger i fællesskab).

2. Udvis konsekvens - vær sikker på, at I formulerer jer enslydende hver gang børnene begår en fejl, og undlad lange udredninger, hvor børnene fornemmer, at I har vanskeligheder med at træffe en afgørelse (dette resulterer i utydelige grænser). Det er langt mere fordelagtigt at agere omgående, så snart grænsen er blevet overtrådt. Tag eksempelvis roligt og venligt barnet i hånden eller på armen, og guid ham eller hende væk fra situationen, så I i fællesskab kan drøfte, hvad der fandt sted (husk på at sproget skal være tilpasset alderen - jeg vil uddybe dette med eksempler nedenfor).

Sådan instruerer du dit barn i at dele

Børn lærer at dele ved at få lejlighed til at afprøve det adskillige gange og indse, at intet skidt sker - de får deres legetøj tilbage, og det går ikke i stykker.

Dette kan I facilitere på en positiv og lærerig måde gennem leg. Iværksæt bevidst et hav af lege med dit barn, hvor du udviser deling over for ham eller hende (i begyndelsen kan du undlade at anmode dit barn om at gøre det samme). Introducer aktiviteter eller find genstande frem, som dit barn anser for at være stimulerende (fødevarer, som I kan dele og/eller tilberede sammen, legetøj, som I kan deles om, tegneredskaber, som kan deles, konstruktioner med byggeklodser, opførelse af en hule osv.) - og del med barnet. Anvend vendinger såsom 'først er det min tur, så er det din tur', 'alle bør have mulighed for at prøve', 'du/jeg låner den'. Hensigten er at lade barnet erfare en række situationer, hvor du deler med ham eller hende, og tydeligt verbaliserer det, så barnet hen ad vejen indser, at det er det, der foregår, og erfarer, at det er fuldstændig risikofrit.

Hvis I befinder jer i en situation, hvor flere børn finder det udfordrende at dele, kan I gøre brug af et ur. Indstil det eksempelvis til to minutter og forklar, at 'når uret giver lyd, er det din tur'. Dette sender tydelige signaler til begge børn ('du vil få dit legetøj tilbage, når tiden er udløbet', og 'du vil få mulighed for at prøve, så snart uret ringer').

Hvis du oplever en konflikt, fordi dit barn har vanskeligheder med at dele, skal du sørge for at reagere, så snart du kan konstatere, at dit barn/børnene ikke selv er i stand til at håndtere situationen. Bekræft dit barns følelser: 'Jeg kan godt se, at du er irriteret…', og fastsæt efterfølgende grænsen: '…men alle bør få mulighed for at prøve'.

Ret herefter opmærksomheden mod potentielle løsningsmodeller. Hvis dit barn er ungt, bør du demonstrere et alternativ for dit barn (eksempelvis et nyt stykke legetøj). Hvis dit barn er tre-fire år gammelt, kan I i fællesskab diskutere forskellige muligheder (tænk højt: 'Hvad kan vi gøre - har du nogle forslag?'), og så finde frem til en løsning i fællesskab.

For visse børn kan det udgøre en reel udfordring, såfremt dit barn ikke selv er i stand til at finde ud af det, bør du vise ham eller hende, hvordan man griber det an, eller gøre det i fællesskab.

Husk at undgå at straffe dit barn eller skælde ham eller hende ud - det er en naturlig læringsproces, som for visse børn kan tage lang tid - men de lærer det gennem erfaring, og ikke ved at deres forældre hidser sig op. Leg det adskillige gange, og lad dit barn opleve det på egen krop.

Sådan lærer du dit barn at udvise tålmodighed og vente på sin tur

Endnu en gang er det særdeles effektivt at skabe et hav af situationer, hvor I kan øve jer gennem leg. Aflæg legepladsen et besøg, og prøv gyngen, klatrestativet, rutsjebanen osv. på skift. Udtryk tydeligt 'først er det din tur, dernæst er det min tur' og 'vi venter i kø', således at dit barn bliver opmærksom på, at det er det, I gør. I kan ligeledes arrangere en række forskellige aktiviteter i haven, som I skiftes til at udføre, eksempelvis en &8220;forhindringsbane&8221;.

Såfremt dit barn springer over, er det essentielt at gribe ind - selv hvis de andre børn ikke tager det ilde op. Tag eksempelvis ham eller hende i hånden, og udtal roligt 'hov, det er ikke din tur endnu', og før efterfølgende barnet tilbage til sin plads i køen. Du bør ikke blive vred eller irriteret, men blot vise dit barn, hvordan man handler korrekt.

Sådan lærer du dit barn, at man ikke må slå

Det er uacceptabelt, at børn slår, og det er afgørende at udvise stor konsekvens, når de gør det - selv hvis det blot var &8220;en hændelse&8221;. Acceptér aldrig denne adfærd. Sørg for at markere grænsen hver eneste gang dit barn slår (sørg ligeledes gerne for, at både mor og far reagerer ensartet). Udtal det roligt, men fuldstændig utvetydigt: 'Jeg forstår, at du er vred, men du må ikke slå, det gør ondt'. Du kan ligeledes løfte en hånd for at signalere et tydeligt &8216;nej&8217;, mens du ytrer det.

Det skal stå fuldstændig klart for dit barn, at man ikke må slå. Lad altid denne grænse have forrang for alt andet i situationen. Undgå at påbegynde en diskussion om noget andet, eller tillad dit barn at bortforklare det med &8220;det var bare fordi&8230;&8221;. Hold roligt fast i grænsen og udtal, at man ikke må slå, indtil du fornemmer, at dit barn har forstået grænsen.

Herudover kan du vænne dit barn af med at slå ved at give ham eller hende mulighed for at gøre sig egne erfaringer med at være vred uden at være fysisk. Øv dette gennem leg med alt det, I kan finde af dukker og bamser. Iscenesæt rollespil, og sørg for, at nogen bliver vred, og lad bamsen sige sætninger såsom 'Jeg er vred, men jeg slår ikke', og demonstrér efterfølgende gennem bamsen, hvorledes man kan udtrykke sin vrede uden at slå (man kan trampe i gulvet, man kan sige, at man er vred, man kan sige 'nej', man kan bede om hjælp osv.).

Illustrér ligeledes gennem legen, at det virker (eksempelvis at bamsen bliver trøstet og hjulpet). Husk at anvende mange ord, når I leger. Selvom børnene ikke selv er i stand til at sætte ord på det, kan de nemlig gennem legen opnå en dybere forståelse, såfremt vi beskriver dem, hvad der foregår.

Hvis du har et barn, som finder det vanskeligt at lære ikke at slå, er det desuden fordelagtigt at foretage sig to yderligere ting:

Vis dit barn, hvorledes du selv undlader at slå. Når du er vred eller irriteret over et eller andet (helt små og uskyldige ting, såsom at du har overset noget, eller at I er løbet tør for mælk), kan du sige: 'Øv, det er jeg vred over' og betragt efterfølgende din hånd og udtal 'men nej hånd, du må ikke slå'. Jeg er klar over, at det kan forekomme meget karikeret, men det hjælper ikke desto mindre børnene med at se, hvorledes man kan forhindre sig selv i at gøre noget, som man føler en intens lyst til i øjeblikket. På sigt lærer de selv at tænke 'nej hånd' - og det er den slags små &8220;tricks&8221;, som støtter børnene i situationer, hvor de er oppe at køre.

Giv dit barn en alternativ reaktion, som han eller hun kan implementere i stedet for (fungerer bedst for børn, der er over tre år). Når børnene skal tilegne sig ikke at slå, handler det i bund og grund om at få dem til at stoppe impulsen om at slå, idet den opstår, og der kan det for visse børn være yderst hjælpsomt, hvis de på kort sigt får en handling, som de kan sætte i stedet for: 'Når du er tæt på at slå, kan du i stedet trampe/hoppe/gå væk/kramme bamsen'.

Dette var en række konkrete idéer til, hvorledes du kan lære dit barn grundlæggende sociale færdigheder - husk at alting kræver tid, men jo mere I øver jer, desto hurtigere vil det gå!