Hvordan kan man realisere nirvana?
Buddhisme: Et spørgsmål om selvkontrol
Principielt er det essentielt for en buddhist at undgå at lade sig styre af sine begær, men derimod at opretholde selvkontrol. Det handler om at opnå selvdisciplin.
I buddhismen indtager familien ikke en fremtrædende position i trosretningen (i modsætning til jødedom og islam). I stedet fokuseres der på livet som munk eller nonne. Ægteskabet betragtes derfor heller ikke som en sakral institution, men mere som en verdslig ordning.
Det anbefales, at buddhister undgår seksuel aktivitet før ægteskabet, men visse steder accepteres det, hvis parterne har planer om at blive gift senere. Munke og nonner må under ingen omstændigheder udøve nogen form for seksuelt samvær med andre (herunder onani). De er underlagt fire leveregler, hvoraf den tredje omhandler afholdenhed fra sex. Overtrædelse af dette resulterer i eksklusion fra munke- eller nonneordenen.
Buddhismen og seksualitet
Fundamentalt set er det afgørende for en buddhist at undgå at være slave af sine drifter og i stedet bevare selvbeherskelsen. Det essentielle er at udvikle selvkontrol. Udelukkende på den måde kan man pacificere de seksuelle impulser, for til sidst at frigøre sig fra dem og opnå nirvana.
Det er kun muligt at realisere Nirvana, hvis man ikke er bundet til denne verden og dermed også det seksuelle liv. Det bliver yderligere kompliceret, hvis der kommer børn. De fastholder nemlig én til livet og dagligdagen, hvilket kan besværliggøre udviklingen af ens åndelige dimension. Derfor er det forbudt for munke og nonner at have sex. Et andet aspekt ved børn er, at de i princippet er kroppe for nye inkarnationer. Selvom genfødsel generelt anses for at være positivt, er det ikke nødvendigvis ønskeligt at bidrage til at skabe nye individer til inkarnation.
I modsætning til jødedommen og islam har buddhister således ikke en næsten hellig forpligtelse til at reproducere sig og videreføre slægten. Ikke desto mindre kan den kontrollerede seksualitet, ofte inden for rammerne af et ægteskab (eller ved at forblive tro mod én partner), være et tegn på selvkontrol, hvilket er en dyd i buddhismen.
Buddhismen om onani og homoseksualitet
Selvom sex er bandlyst for buddhistiske munke og nonner, gælder det ikke onani. Her adskiller buddhismen sig markant fra særligt jødedom og kristendom. For almindelige troende er onani ligeledes ikke forbudt.
Der er betydelig uenighed blandt buddhister om, hvordan man skal betragte homoseksualitet. Visse mener, at det falder ind under kategorien "ukorrekt seksuel opførsel". Andre er af den opfattelse, at man bør tage i betragtning, hvordan de involverede individer reflekterer over deres handlinger.
Det afgørende er nemlig, at de involverede parter ikke lader sig dominere af deres begær, men udviser kontrol over deres seksualitet og undgår at opleve bekymringer som følge af deres handlinger, da dette genererer dårlig karma. Dette gælder for al anden seksuel adfærd inden for buddhismen.