Kan man blive afskediget under sygdom pga. FOA?

Af Elisabeth Lockert Lange

Ja, du hørte korrekt. Sygdom, der stammer fra en arbejdsulykke, forhindrer ikke arbejdsgiveren i at afskedige den skadelidte med sygdom som grundlag for afskedigelsen.
Adskillige medarbejdere antager fejlagtigt, at man ikke kan blive fyret på grund af sygdom, når ens tilstand skyldes en hændelse på arbejdspladsen.

Dette er en misforståelse. Det er faktisk muligt. Arbejdsgiveren har ret til at afskedige en medarbejder som følge af betydeligt sygefravær. Årsagen til sygefraværet er irrelevant i denne sammenhæng. Moralsk forkasteligt? Det er en legitim vurdering, og det er netop Tanja Thomsens synspunkt.

Hun er ansat som dagplejer i Gladsaxe Kommune. Hun har beklædt denne stilling i 10 år og har været tilfreds med den. Hun har været glad for sit arbejde, sine kolleger, sin arbejdsplads og kommunen, som også har en detaljeret personalepolitik nedskrevet. Imidlertid følte Tanja Thomsen sig ikke omfattet af denne politik, da hun efter en arbejdsulykke og cirka en måneds sygefravær blev indkaldt til en samtale om sygefravær, hvor hun samtidig modtog en skriftlig meddelelse om mulig afskedigelse.

Lad os starte fra begyndelsen. Umiddelbart før påske sidste år, nærmere bestemt i marts, skulle Tanja Thomsen transportere børnenes madrasser og dyner ind i huset.

"Jeg snubler over en legetøjsbil og lander direkte på halebenet. Det var smertefuldt, men jeg antog, at det skyldtes stødet. Jeg var utilpas og syg i løbet af påsken. Derefter konsulterede jeg en læge, men primært på grund af et hold i nakken, som jeg oplever regelmæssigt, og lægen henviste mig derfor til en røntgenundersøgelse."

Tanja Thomsen indberetter naturligvis hændelsen som en arbejdsskade, men fortsætter sit arbejde så godt som muligt på trods af ubehaget.

I juni modtager hun resultaterne af røntgenundersøgelsen af nakken: slid på nakkehvirvlerne, ledsaget af en anbefaling om at finde beskæftigelse, der ikke er lige så fysisk krævende. Sliddet skyldes utvivlsomt arbejdsrelaterede belastninger.

"Jeg kontakter LFS, som beslutter at henvise mig til en undersøgelse af hele ryggen på Arbejdsmedicinsk Klinik, da jeg siden faldet har haft smerter i halebenet og hele vejen op ad ryggen til nakken."

Afskediget under en samtale om sygefravær

Tanja Thomsen bliver undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik den 6. oktober, og de vurderer, at hun har en begyndende diskusprolaps i ryggen. Hun bliver henvist til en MR-scanning, som hun skal have foretaget kort efter vores samtale. Hun får at vide, at hun er velkommen til at svømme og cykle, men bør undgå yderstillinger og tunge løft. Som følge heraf bliver Tanja Thomsen sygemeldt i en længere periode.

I november bliver hun kaldt til en samtale om sygefravær, som følger alle forskrifter. Hun har sin tillidsrepræsentant med til samtalen med lederen og en pædagog.

"Jeg forklarer, hvad der er sket, og hvordan det er foregået, hvilket de allerede er bekendt med, da vi har drøftet det tidligere. Under samtalen konkluderer de, at de ikke har noget håb om, at jeg kommer mig, og derfor foreslår de, at jeg bliver afskediget. Faktisk modtager jeg min skriftlige meddelelse om mulig afskedigelse under mødet, så de må have truffet deres beslutning på forhånd. Tillidsrepræsentanten undrer sig over, at der ikke tages hensyn til, at det er en arbejdsulykke, der er årsag til min sygemelding, men det havde de ikke tænkt over. Det forekommer mig grotesk. Faktisk begyndte jeg at grine, fordi det var så absurd. Lederen lover - i lyset af, at der er tale om en arbejdsskade - at drøfte med personalekontoret, om opsigelsen kan udskydes til efter MR-scanningen, men det lykkes ikke," forklarer Tanja Thomsen og fortsætter:

"Det undrer mig dybt, at kommunen opsiger mig så kort tid efter min sygemelding, og at de agerer som spåkoner, der simpelthen ikke "tror", at min skade kan forbedres."

Tanja Thomsen modtager sin opsigelse den 1. december, og Marianne Heinkov fra LFS, der nu er til stede, påpeger, at opsigelsen er forsinket, og at kommunen skal forlænge den med en måned. De gør det, men er til gengæld ikke villige til at tage deres egen personalepolitik om fastholdelse og lignende seriøst nok til at gøre noget for at fastholde Tanja Thomsen som medarbejder. Denne politik fastslår også, at målet med en sygefraværssamtale er informativ og fastholdende, hvilket er i diametral modsætning til Tanja Thomsens oplevelse. Marianne Heinkov påpeger naturligvis dette, men kommunen fastholder, at deres personalepolitik er interne regler, som LFS ikke har nogen indflydelse på.

Det lykkes dog at forhandle, at opsigelsen annulleres, hvis Tanja Thomsen bliver rask senest to måneder før opsigelsens udløb.

"Kommunen anså selv dette for at være meget generøst. Det er jeg ikke enig i. Jeg føler, at de sparker til mig, mens jeg ligger ned, og samtidig smigrer de mig. Jeg finder det uanstændigt og respektløst over for andre mennesker. Og hvis jeg bliver rask inden fristen, vil det være svært for mig at arbejde for nogen, jeg har mistet respekten for."

Tanja Thomsen er tydeligt forarget over sin situation: "Hvis man kan afskediges på grund af en arbejdsulykke, er der ingen sikkerhedsnet. Og det koster dem ikke engang noget! Hvis jeg anbefales en revalidering, bør de i det mindste anstændigvis støtte den. Jeg har stadig mange arbejdsår foran mig, jeg er kun Men jeg ved intet om mine muligheder, før jeg er blevet scannet."

Vrede

Arbejdsskaden og den bitre tid derhjemme har fået Tanja Thomsen til at reflektere over fortiden og de mange gange, hun forsøgte at påpege de belastende forhold for dagplejerne.

"Det har primært drejet sig om mine nakkesmerter, men jeg har i årevis påpeget, at vi burde have ordentlige redskaber. Vi har selvstyrende teams med ansvar for økonomien, og svaret på mine anmodninger var, at man næsten skulle være handicappet, før man kunne få f.eks. en barnevogn med servostyring. Ironisk nok er de efter mine skader begyndt at leje netop de vogne, har mine tidligere kolleger fortalt mig."

Tanja Thomsen har også efterspurgt barnevogne og klapvogne, der er tilpasset individuelle højder, men uden held. Hun har sin egen teori om, hvorfor hun skulle afskediges så hurtigt efter sin sygemelding. Der var for nylig blevet ansat to dagplejere, som der i øjeblikket ikke er børn til. De er dyre at have ansat, og så var der hende oveni.

"Jeg hørte nogen sige, at hvis det var en privat virksomhed, ville den være gået konkurs, og jeg kan godt se problemet, men jeg mener ikke, at det skal gå ud over mig."

Tanja Thomsen har følt sig presset i forløbet. Hun havde en klar fornemmelse af, at hun næsten blev opfordret til at sige op, men heldigvis vidste hun, at hun ikke skulle gøre det.

"En af de ting, der også gør mig vred, er, at kommunen ikke ville vente på resultatet af scanningen og lægens udtalelse, før de smed mig ud. Og det "sjove" er, at mine kolleger og alle mulige andre har sagt til mig: "Det skal du ikke acceptere, det er ulovligt at fyre nogen efter en arbejdsulykke". Ingen, jeg kender, troede, at det var lovligt. Derfor er det vigtigt for mig at dele det, så alle ved, at arbejdsgiveren har lov til det, for det er fuldt lovligt."