Er det muligt at sejle en fiskerbåd hele vejen rundt om Europa?

Bjørn Larsen fra Middelfart fortæller om sine sejlture rundt i Europas floder og kanaler cirka seks måneder om året. Deres fartøj, Aurore 33, ligger i øjeblikket i Buzet sur Baïse på Garonne-kanalen tæt på Bordeaux, og de vil sejle videre til Belgien om en uge. Han vil her på siden berette om årene, de har sejlet i Moïse (Moses) fra  

- Det er den allerbedste form for sejlads, især for de to større segmenter, hvor alderen og de fysiske forudsætninger gør det upraktisk at sejle med en sejlbåd. Hvis store bølger, dybt vand under kølen eller land ude af syne og en eller flere i familien ganske enkelt ikke føler sig trygge, er floderne og kanalerne den optimale løsning. 

Uanset årsagen, kan flod- og kanalsejlads imødekomme mange af sejleres behov og samtidig give fantastiske oplevelser af natur, kultur og fantastiske mennesker. Det er også værd at overveje, at det ofte er betydeligt billigere end en sejltur i Skandinavien. På de indre vandveje er der altid kort afstand til land, så hvis man føler, man har sejlet tilstrækkeligt, kan man som regel gå i land og fortøje for et kortere eller længere ophold. 

Dit budget afgør turens udstrækning 

Der er tre ekstra muligheder:

Parkering i naturen, som er mulig på 80% af kanalerne og nogle af floderne. Her gælder reglen, at man kan fortøje, hvor man ikke generer private grundejere, og hvor man ikke fortøjer til et træ eller noget, der gør, at ens fortøjninger krydser en fodgænger- eller cykelsti.  Denne mulighed er især fordelagtig, hvis man kan komme til at ligge i skygge og har let ved at gå i land. Denne mulighed er altid gratis, men også uden nogen form for faciliteter.

Den næste mulighed er de rolige gæstebroer, som i Frankrig kaldes 'Halte Fluviale', og de findes i alle lande i Europa. De er ofte placeret tæt på byer, og nogle har vand og/eller elektricitet. Som regel er de gratis, men måske skal der betales for forbrug på et par euro. 

Den tredje mulighed er at lægge til ved kajen/havne og marinaer i byer langs vandvejen. Her har man som regel både vand og strøm til rådighed. Her skal man forvente at betale for at ligge og for forbrug. I Paris betales ca. 45€ per døgn for en 10 m båd, i Lyon ca. 25€ for samme båd, og i langt de fleste provinsbyer ligger prisen på ca. 10€.  

Så hvis ens båd er nogenlunde selvforsynende, er der gode muligheder for at vælge det budget, man sejler efter. 

Hvad koster det ellers at sejle indenlands i Europa? 

I Tyskland, Holland og den del af Belgien, de fleste sejler igennem, er det gratis. Dog koster det kr i den belgiske provins Flandern for en 10m båd i 30 dage. I modsætning til i Frankrig, hvor det er sejladsen, der betales for, er der i Flandern tale om ophold i farvandet.

I Frankrig koster det cirka kr for en 10m båd i dage. Der kan også købes for uger og måneder.
 

Er det kedeligt at sejle i kanaler og floder? Nej! 

Nu kunne en garvet havsejler indvende, at det jo er kedeligt at sejle, hvor man konstant kan se land. Men der er masser af udfordringer, der gør, at det ikke bliver kedeligt at sejle. Ligesom til havs er højvande og lavvande et problem, højvande kan føre til sejladsforbud, hvis strømmen bliver for kraftig eller frihøjden under broerne for lav. Det skete senest i juli, hvor mange både måtte blive i havn i 14 dage, fordi det havde regnet kraftigt i Tyskland.

Lavvande, som især er et problem i Frankrig, betyder lavere dybgang eller helt lukning af væsentlige strækninger af vandvejene. Igen i år ser det ud til, at Canal de Vosges i Frankrig, som er en af de mest brugte til den nord/syd-gående trafik til og fra Middelhavet, er lukket på grund af mangel på vand i reservoiret. 

I Frankrig har de ofte forekommende sejladsforhindringer. Der er næsten altid en god grund til at strejke eller på anden vis afbryde den almindelige samfundsorden. Man kan næsten være sikker på, at sluserne indgår i protesten, samt at fly-, jernbanetransport og brændstofforsyning er med i opgøret. Det er højsæson for den slags i foråret, men de kan i princippet forekomme hele året. 

Hvilken type båd er velegnet til sejlads med sluser og store floder?

Det vigtigste er, at man kan håndtere den alene, så man ikke er afhængig af hjælp for at komme rundt. Vi er oftest to ombord, men for tiden sejler vi på Canal de Midi, hvor de har opfundet et system, så der altid skal sendes en person i land for at betjene sluserne, og så er man altså kun én tilbage om bord. 

Meget kan klares med tekniske hjælpemidler og velplacerede klamper. Generelt kan man sige, at jo rundere en båd er, jo mere skal den tøjres, hvorimod en ligesidet typisk kan nøjes med en fortøjning på en midterklampe. Nogle tager afsted i meget små både med påhængsmotor, som også kan trailes, en del har gamle stålbåde, der er ombygget til formålet. Rigtig mange har hollandske stålmotorbåde, og så er der en del, der sejler i tidligere udlejningsbåde af glasfiber. 

Der er forskellige begrænsninger på bådens fysiske størrelse på de forskellige vandveje. En dybgang over 1,8 m er generelt en udfordring. I de små franske og tyske kanaler er 1,6 m nemmere at komme rundt med. Vil man have det hele med, er vi nede på 1 m. Især kølbåde kan have fornøjelse af et ca. 2 meter langt landgangsbræt, når der skal fortøjes lidt ude fra kanalbredden på grund af dybgangen. Det kan evt. være et fenderbræt, der klarer begge opgaver. 

Har din båd en mast, skal den tages af og lægges på toppen af båden, da højden ikke kan være mere end meter. Her skal der også passes ekstra på i sluserne, så masten ikke banker ind i noget. 

De særlige regler og krav, der stilles til kanalsejlere 

Det vigtigste krav er et CEVNI-bevis, der er et tillæg til duelighedsbeviset eller yachtskipperbeviset. Det kan erhverves online eller via kurser. Det handler om at dokumentere, at man har læst og forstået de særlige bøjer, skilte og lyssignaler, der gælder på de indre vandveje. Dertil bør man anskaffe dokumentation for ejerskab og om muligt for betalt moms. Alt dette kan erhverves gennem Langturssejlerne, Dansk Sejlunion og for CEVNI's vedkommende også Tursejlerne.  

VHF ombord er ikke generelt et krav, men det er en god ting, når man ligger foran en sluse, der ser lukket ud. I Frankrig er det dog kun de bemandede flodsluser, der har VHF. En anden ting er, at VHF til brug på de indre vandveje er baseret på ATIS-protokollen. Det minder lidt om DSC, på den måde, at MMSI-nummeret transmitteres til modtageren, men DSC er automatisk slukket, når ATIS er koblet til. Sendestyrken er samtidig begrænset, så man ikke kalder fem sluser på én gang.

Hvor kan du blive klogere på, hvordan det er at sejle på de indre vandveje?

Facebook-gruppen 'Flod og kanalsejlere i Europa", hvor jeg Bjørn er administrator, og hvor du kan stille mig spørgsmål.

Facebook-gruppen 'Kanalrotterne'

Dansk Sejlunions sektion om kanalsejlads 

Hvis man ønsker at opleve denne form for sejlads, men mangler skibet eller tiden:

Facebook-gruppen 'Flod og kanalsejlere i Europas gastebørs'

Endelig er der mulighed for at leje en båd. Når man lejer gennem de autoriserede udlejere, kan man vælge en båd, der passer til ens behov, og der kræves hverken uddannelse eller forudgående erfaring.