Hvornår vil min australske undulat være i stand til at flyve?

Undulater kommer fra Australien, hvor de færdes i store grupper. I deres naturlige habitat er de grønne med et gult hoved, sorte markeringer på hoved og vinger, og deres halefjer er mørkeblå. De andre farver, de ses med i fangenskab, er resultatet af menneskelig avl. Det samme gælder for den engelske undulat, som er større. Navnet stammer fra, at de er avlet i England til udstilling, og de vejer ofte 20-30 gram mere end de "almindelige". Avl af nye farver og en større undulat er mutationer, som også vil forekomme i naturen, og som der avles videre på.
En fugl med f.eks. hvide fjer vil være let for rovdyr at få øje på i naturen, og de vil ikke overleve længe. Man kan også få det, der kaldes "toppede undulater", som er en fugl, hvor fjerene på hovedet falder anderledes og danner en busket top af fjer på hovedet.
Det er kun fordi, de lever i fangenskab, at de fugle med mutationer overlever - og de får unger, så det fremavles.

Undulater vejer 30-60 gram, måler 18-22 cm og bliver 8-12 år gamle.

En undulat er et vidunderligt og finurligt lille kæledyr, som kan blive meget tamt og endda lære at tale. Det kræver en masse tålmodighed og er lettest, hvis fuglen kommer fra en opdrætter, der dagligt har håndteret fuglene som små - så de er håndvante.
Da de er flokdyr, vil de nyde selskabet af en anden undulat, og to af samme køn kan sagtens gå sammen.
En unge vil have sorte, stribelignende fjer på hovedet og lyserød vokshud (vokshuden er det stykke hud over deres næb). Når de er kønsmodne, er hannerne blå, og hunnerne lyserøde. Det er ikke svært at få undulater til at yngle, og de er kønsmodne, når de er 6 måneder, men det anbefales at lade dem blive ældre, gerne 1 år, inden de yngler, da det er hårdt at opfostre unger.

Ynglende undulater

Ønsker man unger, skal man have en ynglekasse med strøelse, hvor i de kan lægge deres æg. Strøelse kan være spåner, som man bruger til gnavere. Ofte vil undulaterne tømme redekassen for spåner, der er ikke andet at gøre end at fylde dem igen. Det er vigtigt, at man hjælper fuglene med at holde redekasserne rene. Der er forskel på, hvor gode de er til at klare det selv. Jo flere unger der er i kassen, jo sværere er det for undulaten at holde den ren. Udover hygiejnen i sig selv, er det vigtigt, så der ikke dannes kager af skidt på ungernes tæer. De kan få deforme tæer, og nogle mener, det kan have betydning for deres evne til at lære at flyve.

Fodring under yngel

De skal have adgang til ekstra kalk- D-vitamin og æggefoder, så deres behov er dækket, når der bruges ekstra ressourcer på at lægge æg. Æggefoder er lavet på hele æg og rasp, det kan købes eller laves selv og er en fordel at give hele året, men især i yngleperioden.
Tilbyd det i en skål for sig selv, de voksne fugle tager så selv den mængde, de behøver, også som foder til deres unger. D-vitamin kan være i form af lys fra solen, UV lampe til fugle eller som tilskud. En undulat kan ikke optage kalk, hvis den ikke får D-vitamin.

En hun, der er klar til at yngle, er stærk rosa - nogle næsten brune på vokshuden. De kan lægge 3-10 æg, som bliver lagt over mange dage, de lægger ca. 1 æg hver anden dag.

Ca. 21 dage efter det første æg er lagt, kommer der en unge, og de resterende æg vil klække efterfølgende.

Ungerne har en madpakke med til de første dage og behøver derfor ikke at blive fodret af forældrene. De første 3-4 dage fodrer hunnen dem med noget specielt kromælk, hun danner, derefter deles hunnen og hannen om at fodre ungerne.
Da de vokser meget hurtigt, vil man opleve stor størrelsesforskel på ungerne, og man skal have et ekstra øje på den mindste unge, da den let kan blive udkonkurreret og dø af sult. Man kan hjælpe dem ved at håndfodre de mindste med specialfoder til unger.

Under hele rugeperioden vil hannen fodre hunnen, og hun vil kun kortvarigt forlade redekassen. Først når ungerne er 10-15 dage, vil hun begynde at forlade redekassen mere. Når ungerne er 30-40 dage gamle, vil de forlade redekassen og er klar til at klare sig selv. Man kan dog opleve, at de stadig kalder på deres forældre, som fodrer dem.
Hunnen vil ofte begynde at lægge æg igen kort tid, inden den sidste unge forlader reden, det kan man godt lade dem gøre, de kan godt klare at få 2 kuld om året, men man skal huske på, det er hårdt for hunnen at danne og lægge æggene.

Ønsker man ikke flere unger, tager man blot redekassen fra dem.

Har man mere end et par, kan man med fordel have dem parvis i hver deres bur i yngleperioden. På den måde er du sikker på, hvem der er faderen, og du risikerer ikke, at de dræber hinandens unger. Man kan godt lade dem yngle i volierer, bare der er én redekasse pr. par, og at de hænger i samme højde, og der skal være god plads i volieren.

Bur og foder til undulaten

Buret skal være så stort, at de kan flyve i det, pas derfor også på, at du ikke fylder det med for meget legetøj. De vil elske at få en daglig flyvetur i stuen, tjek at alle vinduer og døre er lukkede, og forvent fugleklatter mange steder.
Hvis muligt, så lad lågen stå åben i de timer, i er hjemme, og lad fuglen selv bestemme, om den vil være ude eller inde. De vil ofte omkring aftentid selv søge mod buret, hvor der er trygt.
Vil man give dem et så stort bur eller voliere, at de ikke behøver at komme ud at flyve, er det bedre det er langt end det er højt, da undulater flyver vandret.

De vil rigtig gerne have legetøj, som de kan gnave i, skille ad og klatre på. Køb legetøj, der er til undulater, så de ikke kommer til skade eller får spist noget, de ikke kan tåle.
Et stykke legetøj, du selv kan give dem, er friske grene fra frugttræer, bøg, ahorn eg, birk gran og elm. Lad endelig bladene blive på, dem vil de elske at nippe i. At bruge naturgrene til sine fugle har mange fordele. De er ikke lige tykke og vil derfor motionerer deres fødder, de elsker de grønne blade, og der er aktivering - og slibning af næbbet, når de bider og piller i grenen og barken.

Det er vigtigt, at størstedelen af deres siddepinde er så tykke, så fuglen ikke kan nå hele vejen rundt om pinden. Det skal være sådan, at den skal holde fast med sine kløer, det er på den måde, den naturligt får slebet sine kløer. Man kan med fordel også købe pinde med kalksten eller sand, som de også kan slibe deres kløer og næb på.
Tjek jævnligt deres fødder, kløer og næb for sår, og at de ikke er forvoksede.
Placer buret et sted, hvor det ikke står i træk og stærkt sollys. Placer det højt, så fuglen ikke vil blive forskrækket og føle sig truet, hver gang der er en skygge ovenover buret. Stil det gerne i et hjørne eller beklæd 2 af siderne, så der kun er åbent på 2 af burets sider. Grene skal være i flere niveauer, men de vil oftest sidde på øverste pind.
Foderskåle skal placeres, så fuglene ikke sviner dem til, de skal derfor ikke placeres under deres siddepinde. Undulater kan godt lide at bade, så giv dem et badekar (man kan også give dem et lille brusebad med en forstøver nu og da).

Som bundmateriale har man i mange år brugt sand, det bliver nu frarådet, og man skal i stedet for bruge ovntørret bøgeflis, spåner eller hampstrøelse. Problemet med sand er, at nogle fugle æder det, og det er ikke godt til maven. Mange mener, at en fugl, der æder af sandet, keder sig og mangler noget at nippe i. uanset bundmateriale er det godt med en lille skål med grit (knuste muslingeskaller), som er en god kilde til kalk og mineraler.
Bland det ikke med foderet, men hav det i en skål for sig selv, og skift det ud hyppigt.

Foderblanding

De skal have en frøblanding, som er beregnet til undulater, der indeholder flere forskellige små frø. Som ekstra kan de få hirsekolber, der er gode som snacks og som beskæftigelsesmateriale. Herudover skal de have grønt og lidt frugt dagligt samt selvfølgelig rent vand.
I naturen kan man finde meget grønt, som de elsker at spise, og som er bedre end den indkøbte iceberg salat, så længe det er plukket et sted, hvor der ikke er sprøjtet eller forurenet med bilos. det er skvalderkål, græs (gerne som er så stort, det er gået i frø), mælkebøtter, vejbred, hyben og pileurt.
Har du krydderurter i haven eller på altanen som oregano, citronmelisse, persille, karse dild er det også en god foderkilde. En anden mulighed er at købe potter med friske urter eller kattegræs. De må også gerne få forskellige frugter som æbler, blommer og jordbær i små mængder. Herudover er der meget andet, de gerne vil og må få.

Mangel på D-vitamin, kalk og jod

Der findes forskellige kalk- og mineralsten. Kalk er vigtig til opbygning af knogler og til ynglende fugle. Ved kalkmangel vil de svage knogler øge risikoen for brud, og deres skelet kan blive deformt. Det kræver ekstra kalk at lægge æg, og får hun ikke ekstra kalk, vil hun langsomt få kalkmangel, som giver æg med tynd skal, svage unger og læggenød for hunnen. Læggenød er, når ægget sidder fast i hunnen, fordi hendes muskulatur er blevet så svækket, at hun ikke kan få det ud.
Hvis hun ikke får hjælp, kan hun dø.
For at de kan optage kalken, skal de have D-vitamin enten fra solen eller fra vitamintilskud, man kan give fuglen lidt levertran eller torskeolie på deres foder, som indeholder D-vitamin.
Kommer fuglen til at mangle jod, kan de udvikle struma, som er skjoldbruskkirtlen, der forstørres så meget, den trykker på luftveje og kro, det giver åndedrætsbesvær og opkastninger. Man kan med fordel give undulaterne mineralsten, der indeholder jod, og hvis muligt græstuer.

Udendørs volierer

Man kan godt have undulater ude hele året, bare de har et hus eller sted, de kan søge ly, der er fri for træk og frost. Under en meget hård vinter kan det være nødvendigt med varmelampe og lys, så de kan se og flyve det meste af døgnet.
Har fuglene ikke et hus at flyve i, skal volieren som buret være tildækket på 2-3 sider og gerne tag på volieren, så de kan søge i læ og skygge hele døgnet. Undulater vil oftest nyde at få et bad i regnvejr, så tildæk ikke hele tagets overflade.
For at lette rengøringen kan man ligge fliser i bunden af volieren og derpå ligge bundmateriale eller bare have fliser som bund. En sokkel, der går dybt, og hyppig grundig rengøring i volieren, er vigtig for at undgå ubudne gæster, som kan grave sig ind.

Undulater er smukke at kigge på og lytte til. Men man skal gøre sig klart, at de også sviner en del - og til tider synes man, de fløjter meget højt, meget tidligt. Deres længe levealder og behov for daglige flyveture og aktivering er ting, man skal overveje inden anskaffelsen, en undulat, der sidder alene i et bur dag ud og dag ind, har ikke et godt liv.