Er du i stand til at identificere talværdien?
Romertallene udgør et numerisk system, som opstod og udvikledes inden for det Romerske Imperium. Dette talsystem anvendte bogstaver som symboler for at repræsentere kvantitative værdier. Således blev for eksempel værdien ét noteret med tegnet I, fem med V, og ti med X. De enkelte bogstaver i dette system blev opbygget efter ligefremme forskrifter for at angive positive, hele heltal.
Romerske talmærker benytter et specifikt bogstavsymbol for hver potens af ti, strækkende sig op til tusind (1000):
- I = 1
- X = 10
- C = 100
- M = 1000
Tilsvarende er princippet gældende for de halve potenser af ti:
Disse syv bogstavtegn udgør den fundamentale basis for hele talsystemet. På baggrund af et fastlagt regelsæt blev de individuelle numeriske værdier konstrueret ved at placere bogstavsymbolerne i sekvens efter hinanden. Hvis et mindre ciffer placeres før et større, trækkes det fra; denne fremgangsmåde betegnes den subtraktive metode (således betyder IV lig med 5 minus 1, hvilket giver 4). Et mindre ciffer, der er skrevet efter et større, lægges derimod til; denne fremgangsmåde er kendt som den additive metode (eksempelvis VI, der er lig med 5 plus 1, hvilket resulterer i 6).
Dette medfører, at de enkelte numeriske værdier i princippet kan udtrykkes på adskillige måder; for eksempel kan værdien tre noteres som III (ved brug af den additive fremgangsmåde) eller potentielt IIV (anvendende den subtraktive fremgangsmåde).
Brugeren overgives dermed opgaven selv at beregne sig frem til tallets værdi, og denne proces kan gradvist blive mere udfordrende: VIII repræsenterer 8, LXXXI angiver 81, DCCCXV betyder 815, og MMMMMMMMCLII står for 8152.
En oversigt over romerske tal
| Romertal | navn | talværdi |
|---|---|---|
| I | ūnus, -a, -um | 1 |
| II | duo, -ae, -o | 2 |
| III | trēs, tria | 3 |
| IV, IIII | quattuor | 4 |
| V | quīnque | 5 |
| VI | sex | 6 |
| VII | septem | 7 |
| VIII | octō | 8 |
| IX | novem | 9 |
| X | decem | 10 |
| XI | undecim | 11 |
| XII | duodecim | 12 |
| XIII | trēdecim | 13 |
| XIV | quattuordecim | 14 |
| XV | quīndecim | 15 |
| XVI | sēdecim | 16 |
| XVII | septendecim | 17 |
| XVIII | duodēvīgintī | 18 |
| XIX | undēvīgintī | 19 |
| XX | vīgintī | 20 |
| XXI | ūnus et vīgintī eller vīgintī ūnus | 21 |
| XXVIII | duodētrīgintī | 28 |
| XXIX eller XXVIIII | undētrīgintī | 29 |
| XXX | trīgintī | 30 |
| XL | quadrīgintī | 40 |
| L | quīnquīgintī | 50 |
| LX | sexīgintī | 60 |
| LXX | septuīgintī | 70 |
| LXXX | octōgintī | 80 |
| XC | nōnagintī | 90 |
| C | centum | 100 |
| CC | ducentī, -ae, -a | 200 |
| CCC | trecentī, -ae, -a | 300 |
| CCCC | quadringentī, -ae, -a | 400 |
| D | quingentī, -ae, -a | 500 |
| DC | sescentī, -ae, -a | 600 |
| DCC | septingentī, -ae, -a | 700 |
| DCCC | octingentī, -ae, -a | 800 |
| DCCCC | nōngentī, -ae, -a | 900 |
| M | mīlle | 1000 |
| MM | duo mīlia | 2000 |
| MMI | duo mīlia et ūnus | 2001 |
Anvendelse af romerske tal i oldtiden
Der foreligger ingen nedskrevne bestemmelser for brugen af romertallene i antikken, men det lader til, at man kun modvilligt fratrak et symbol, der var mere end én størrelsesorden mindre end det større symbol; det vil sige, at IC = 99 blev sjældent anvendt, men IX = 9 var derimod hyppigt forekommende; IIX = 8 optrådte mere sjældent.
Ikke desto mindre findes der eksempler på afvigelser herfra. Større numeriske værdier end tusind kunne fremstilles ved at anbringe en horisontal linje over et tal, hvilket derigennem medførte en multiplikation med 1000. En indramning af et tal gangede det med 100.000; disse forstærkelsessymboler er dog ikke ubetvivleligt dokumenteret.
Det er plausibelt, at både de halve potenser af ti og selve subtraktionsprincippet kan tilskrives kuglerammen (abacus). På en abacus, der havde fire enere og én femmer per streng, blev eksempelvis tallet syv dannet som en femmer og to enere, altså VII, og for at tilføje eksempelvis ni, måtte man ofte tillægge ti og dernæst fratrække én.
Romertallene korresponderer således med de regneresultater, som de manifesterede sig på en abacus. De blev først i den sene middelalder udfaset og erstattet af titalssystemet, der viser sig at være betydeligt mere egnet til beregninger udført på papir.
Find mere information i Lex
- Forfattet af:
- Artiklens indhold stammer fra:
- Sidst revideret:
- , se alle ændringer
Ønsker du at citere denne artikel? Kopier den efterfølgende tekst og indsæt den i din litteraturliste: Taisbak, Chr. Marinus: romertal i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/romertal