Er det muligt at fjerne meldug?

 
Få indsigt i meldugsvampenes klassificering på: Medlugsvampe.html

Overordnet information om meldugsvampe

Forekomsten af angreb fra adskillige meldugsvampetyper er yderst udbredt (almindeligt forekommende) blandt vores dyrkede afgrøder såvel indendørs som udendørs, og ligefrem også på et væld af vilde vækster.
De karakteristiske kridhvide, "pulveragtige" pletter, som typisk opstår på bladenes overflade og gradvist smelter sammen for at indhylle hele bladfladen, repræsenterer normalt et utvetydigt tegn på meldugsvampeangreb. Meldug kan desuden sprede sig til stænglerne og kan, når det drejer sig om træer og buske, også lokaliseres i overvintrende grene eller knopper (vækstpunkter).

Et detaljeret nærbillede af en sporebærer (Conidiephorer) og (konidier) stammer fra rosenmeldug (Sphaerotheca pannosa).
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Meldug klassificeres som en del af den svampegruppe, der karakteriseres som obligate parasitter. Dette indebærer (betyder), at deres eksistens og reproduktion udelukkende er betinget af en levende værtplante, i modsætning til andre svampetyper, såsom gråskimmel, der formår at trives på både dødt plantevæv og syntetisk næringssubstrat.

Meldugsvampene inddeles i et bredt spektrum af forskellige kategorier:
Erisyphe, Leveillula, Microsphaera, Podosphaera, Odium, og Sphaerotheca, hvoraf hver især adskiller sig med hensyn til både udseende og livscyklus.
I sensommeren udvikler meldugsvampene kønnede former for frugtlegemer, kendt som kleistotecier, hvor de er i stand til at overvintre. Disse sporehuse med tykke vægge rummer sporesække (asci), der indeholder ascosporer, som frigives kort tid efter værtplantens udspring den efterfølgende forårssæson. Den initiale svampespredning kan således begrænses ved at bortskaffe de nedfaldne blade. Kleistotecier er yderligere udstyret med særlige trådlignende vedhæng. Karakteristikaene for disse frugtlegemers udformning og deres trådagtige vedhæng er specifikke for hver enkelt gruppe af meldugsvampe og har derfor væsentlig betydning i diagnostiske sammenhænge. Se f.eks. agurkmeldug.htm

Det er desuden karakteristisk for meldugsvampe, at de forskellige arter udviser høj grad af værtsspecificitet. For eksempel er det ikke muligt for rosenmeldug at inficere æblemeldug og vice versa. Ofte er denne afgrænsning observeret på slægtsniveau, hvilket indebærer, at æblemeldug på et æbletræ kan angribe andre Malus-arter inden for samme slægt.


Forholdsvis varmt og tørt klima fremmer dannelse og udbredelse af sporer, mens spiringen af sporer på nye vækster favoriseres af en betydelig luftfugtighed - dog uden tilstedeværelse af flydende vand på bladoverfladerne.
Forskning har påvist, at sporer, som er udviklet under tørre atmosfæriske betingelser, udviser større aggressivitet og spirer mere energisk end sporer, der er fremkommet under fugtige omgivelser. En luftfugtighed på cirka 90% anses for ideel for sporespiring. Denne situation observeres ofte sent på sommeren, hvor der forekommer markante variationer i dag- og nattetemperaturen.
For at kunne spire er sporerne afhængige af fugt. Via produktionen af enzymet cutinase er de i stand til at nedbryde overhudscellerne på bladene, hvilket resulterer i frit vand via hydrolyse. Denne mekanisme bidrager ligeledes til at sikre, at sporerne forbliver fæstnet til bladoverfladen.

Når en meldugspore begynder at spire på bladoverfladen, etableres der indledningsvis et fæstningspunkt, hvorefter en hyfe penetrerer direkte ind i selve plantecellen. Efterfølgende genereres det benævnte haustorie, som udpumper næringsstoffer fra cellen.
Efter et stykke tid frembringes der yderligere sporer, der transporteres af vinden til andre planter.
Alvorlige angreb af meldug har ofte en destruktiv virkning, især ved spiselige afgrøder, hvorimod prydplanter sjældent fuldstændigt bukker under.

Forebyggende tiltag:

• Anskaf om muligt plantesorter, der besidder resistens over for meldug.
• Eliminer inficeret plantemateriale i betydelig grad. Meldug formår kun at eksistere på levende plantemateriale. Dette er særligt relevant, når man for eksempel rydder sit drivhus om efteråret. Ved at fjerne inficeret plantemateriale forhindres svampen i at overvintre. Ligeledes vil bortskaffelse af angrebne blade bidrage til at reducere infektionspresset.
• Undgå overdreven gødskning med nitrogen (kvælstof).
• Sørg for, at planterne befinder sig i optimal tilstand (god kondition). Vækster, der af forskellige årsager er svækkede eller gror under mindre end ideelle klimatiske omstændigheder, er ofte mere modtagelige end planter i en robust tilstand. Dette kan i visse situationer være i strid med det foregående punkt.

Kontrol og bekæmpelse

Det er generelt ikke tilrådeligt at benytte kemiske fungicider i private haver; dog har de efterfølgende metoder en dokumenteret effekt mod meldug.


Se ligeledes oversigten over  Basistoffer


"Gode råd fra husapoteket": En sprøjtning med skummetmælk udviser en vis hæmmende effekt over for meldug.
Indendørs brug frarådes dog, da den syrlige mælkelugt vil være yderst gennemtrængende.
Atamon, der almindeligvis benyttes til syltning og konservering af fødevarer, indeholder natriumbenzoat. Denne substans besidder en virkning mod meldug. En dosering på 40 ml Atamon per liter vand anbefales. Der eksisterer en potentiale for at forårsage bladskader ved påføring i direkte sollys eller på sarte planter. Det skal understreges, at det ikke er tilladt at anvende Atamon til formålet at bekæmpe meldug, idet stoffet ikke har opnået godkendelse som et plantebeskyttelsesmiddel.

Silicium:  Validerede undersøgelser indikerer, at plantens koncentration af grundstoffet silicium har indflydelse på omfanget af meldugangreb. Se: silicium.htm. Kort fortalt, det forstærker plantens "immunforsvar". Aktuelt udføres der kommercielle forsøg med tilsætning af silicium til gødevand, blandt andet til agurkeplanter.
Ekstrakt af padderokke indeholder et højt niveau af silicium, og det er sandsynligvis årsagen til, at dette traditionelle råd stadig viser sig anvendeligt. Se: altrecept1.htm og altplantesygdomme.htm.

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder propiconazol, benyttes inden for landbrugssektoren til bekæmpelse af meldug og fremstår som yderst virkningsfulde. Imidlertid er disse midler ikke tilgængelige for anvendelse i hobbyhaver.