maphide.pages.dev

Hvad bør man vælge til et oplæg?

De bedste oplæg er dem, hvor foredragsholderen virkelig taler om et budskab, som vedkommende brænder inderligt for.

Der hersker ingen tvivl om, at talerens passion er den mest afgørende faktor for, om et oplæg fanger tilhørerne. Hvis du selv har en mission eller et budskab, som du er engageret i, er du mindst 50 % i mål med dit oplæg. De resterende 50 % vedrører teknik og grundig forberedelse. Det er nemt at skabe et godt oplæg, hvis man blot er bekendt med, hvilke elementer der skal inkluderes.

Hvad karakteriserer så det fremragende oplæg? I det store hele er det publikum, der skal have mulighed for at vurdere, om et oplæg er godt eller ej. Og publikum er meget forskelligartet - de ønsker forskellige ting. Nogle vil foretrække, at du taler hurtigere, andre vil ønske, at du taler langsommere osv. De stræber alle sammen efter et oplæg, som er

  • Godt struktureret
  • Af højt fagligt niveau
  • Humoristisk, underholdende, engagerende, spændende, levende
  • Uventet
  • Relevant for den enkelte
  • Letforståeligt

Herunder kan du læse om forberedelse til et oplæg, strukturering af et oplæg, hvordan man forener faglighed og humor, hvordan du anvender billedsprog til at forbedre forståelsen af dit budskab, samt hvad du kan gøre for at forebygge modstand og besværlige situationer.

Væsentlige pointer

  • Forstå din målgruppe - find frem til, hvad deres udbytte er i dit budskab. Hvorfor er det relevant for dem at lytte? Gør udbyttet tydeligt - det betaler sig.
  • Udarbejd en disposition og præsentér den. Det giver lytteren en rettesnor at organisere dine pointer efter.
  • Foregrib - og undgå uenighed. I din forberedelse kan du imødekomme indvendinger og mental modstand - ved at italesætte indvendingerne på forhånd. Tag selv toppen af stemningen.
  • Tal i billeder - for at lette forståelsen. Selv indviklede budskaber kan gøres let tilgængelige, hvis du skaber en sammenligning.
  • Lav en introduktion, der udgør 10 %, og en konklusion, der fylder 5 %. Sørg for at vække interesse og motivation for at lytte i begyndelsen, og skab grobund for handling og refleksion til sidst.

Din forberedelse

'Forsømmer man forberedelsen, forbereder man fiaskoen.'

Det vellykkede oplæg er typisk bygget op med en indledning, selve indholdet og en afrunding. Tænk på, at dit oplæg er udformet netop med hoved, krop og hale - ligesom en fisk. I selve kroppen kan hvert afsnit muligvis også være struktureret som en fisk - med hoved, krop og hale.

Når du udarbejder en disposition til dit oplæg, kan du altså overveje, hvad der skal indgå i din indledning, hvor mange afsnit du ønsker i selve kernen - og ikke mindst, hvordan du laver en virkningsfuld afslutning.

Formålet med din indledning (hovedet) er at motivere til at lytte aktivt og være opmærksom under hele oplægget. Hovedet bør udgøre omkring 7-10 % af hele præsentationen.

Du kan begynde med en kort fortælling - for at stimulere nysgerrighed. Du kan starte med at synliggøre fordelene for tilhørerne. Du kan fremlægge disposition og målsætning for oplægget. Du kan ligeledes imødekomme visse indvendinger eller modvilje - ved at foregribe - og på forhånd tage hånd om problemerne. Du kan afsløre de 3 vigtigste budskaber. Overordnet set handler hovedet om at generere motivation, tryghed og interesse.

Kroppen - er selve essensen af dit oplæg. Kroppen indtager måske 80-85 %. Det er her, at dine vigtigste budskaber skal forstås og anerkendes. For at sikre forståelse skal du vise, fortælle og fremprovokere refleksion. Du skal formidle læring ved at lede deltagerne gennem læringsspiralen. Du skal underbygge dine påstande med fakta - så teorien knyttes til praksis.

Halen udgør omkring 5-10 % af dit oplæg. Du skal have en god afrunding, der inspirerer til handling eller eftertanke. Eksempelvis kan du slutte af med en lille historie. Du kan anvende en analogi. Du kan runde af med et citat. Du kan bede deltagerne om at udarbejde en handlingsplan. Generelt skal du skabe en hale, der er vital som en rødspætte. Hvis den er livløs og dvask, kollapser din imponerende krop.

Introduktionen

De indledende 3-5 minutter er de mest afgørende. Lytterne bedømmer dig ud fra deres førstehåndsindtryk. Sørg for, at du har lagt ekstra energi i din indledning. Du kan eksempelvis dele en personlig oplevelse eller en anekdote. Du kan berette om en case, hvor "udfordringen" var tydelig - og hvor man netop fandt en løsning på "problemet" - en case, der i en nøddeskal, præcist beskriver dit vigtigste budskab.

Øv dig på din start - det er deres første opfattelse af dig. Allerede her bliver du vurderet og fortolket.

Fremhæv værdien - forstå din målgruppe

Noget af det allerførste, du kan gøre for at skabe motivation hos dine tilhørere til at lytte til dig, er: At afsløre og understrege, hvorfor de personligt kan drage fordel af at lytte til dit budskab. Tal ikke primært om dig selv, men tal ud fra deres situation.

'Jeg vil gerne fortælle jer om…' - er en uheldig formulering. Du vil gerne fortælle mig… ja, ja. MEN hvad får jeg ud af at høre på dig?

Alle tænker ubevidst - Hvad er der i det for mig? Hvorfor skal jeg bruge de kommende 2-50 minutter på at fokusere min mentale energi på dig og dit budskab. Hvordan kan jeg bruge dine budskaber?

Før du kaster dig ud i at holde et oplæg, kan du overveje, hvem du skal tale for. Hvad kunne være deres interesse i det emne, du vil tale om? Hvad kendetegner typisk målgruppens interesser? Hvad kan de tage med sig hjem og anvende?

Sig det tydeligt fra starten - så har dine tilhørere en grund til at fastholde deres opmærksomhed på dig og dit budskab. Sig for eksempel:

  • 'Emnet, jeg er blevet anmodet om at dække, er… Jeg har overvejet, hvilke situationer I kan komme ud for, hvor det vil være relevant for jer. Her kan jeg eksempelvis nævne…'
  • 'Hvorfor er dagens emne relevant for jer? Hvornår kan I anvende …? Jeg tror, at nogle af jer for eksempel vil…'

Billedsprog og metaforer - gør det komplekse let tilgængeligt

Overvej, om du kan anvende en historie fra virkeligheden, der illustrerer, hvordan fremragende service ydes i en anden sektor. Eller tænk over et eventyr, der måske fortæller historien om, hvordan den lille udfordrer også kan sejre over den store konkurrent - for eksempel fortællingen om David og Goliat.

Overvej, om et af dine vigtigste budskaber kan omdannes til en analogi. For eksempel hvor du sammenligner udfordringen med den udfordring, alle kender fra deres ægteskab.

Ved at benytte billeder i dit sprog, ved at konstruere analogier, ved at fortælle historier - opnår du nemmere kontakt - og dermed bliver dit budskab lettere at forstå.

Læg mærke til, næste gang du ser tv, lytter til radio eller overværer en dygtig foredragsholder, hvor mange sproglige billeder der anvendes.

Anticipation - og undgå modstand

Skaber du selv dine kritikere?

Alene din fremtræden, dit sprogbrug og dine udtalelser kan fremkalde følelser og holdninger hos dine tilhørere. Det kan også være din hensigt. Men hvis du gerne vil undgå det, bør du måske tænke over, hvad du siger, og hvordan du agerer.

  • Modstand er et tegn på manglende accept
  • Har du opnået accept hos hele gruppen og den enkelte?
  • Er der tale om modstand eller blot spørgsmål?
  • Har du overtrådt den andens verdensbillede?
  • Har du forudset tilstrækkeligt?
  • Lytter du og giver rum for indvendinger?
  • Har du stillet uddybende og afklarende spørgsmål - så du forstår, hvad deltageren mener?

Hvis du er klar over, at du skal holde et oplæg om et potentielt kontroversielt emne, kan du med fordel reducere modstanden ved at anticipere.

At anticipere betyder at foregribe en indvending. Du forebygger ved at tage spændingen ud af situationen på forhånd. For eksempel ved at sige:

  • Jeg er opmærksom på, at man ikke generelt kan påstå, at… men alligevel vil jeg fremhæve, at…
  • Måske er der nogen i forsamlingen, der…
  • Jeg vil ikke afvise, at andre kan have en anden opfattelse, men min erfaring er…
  • Det er naturligvis en påstand, men min erfaring siger mig…
  • Vi skal naturligvis ikke generalisere, men…
  • Vi kan nok ikke agere som i USA, men…

Artiklen blev oprindeligt udgivet i juli 2006. Vi har ændret datoen på artiklen, da den ellers ville være blevet fjernet i forbindelse med en oprydning på Lederweb.


  • der