Hvor længe kan mælk holde sig i fryseren

Indledning

Mange ammende vælger af forskellige grunde at malke ud og opbevare den udmalkede mælk til senere brug. Dette kan fx skyldes behov for pasning, ønske om at stimulere mælkeproduktionen, eller overskud af mælk, som ønskes doneret til sygehuse eller direkte til andre familier via uformelle netværk. 

Denne wiki behandler emner vedrørende håndtering af udmalkede modermælksportioner. 
Hvis du ønsker mere specifik information om udmalkning, kan du læse mere her.

Bemærk: Denne wiki omhandler brug af egen udmalkede modermælk. Hvis du skal bruge doneret modermælk, kan du finde information i denne artikel fra Academy of Breastfeeding Medicine, indtil vores kommende wiki om dette emne er færdig.

Hygiejne

Hygiejne er afgørende, når du malker ud til senere opbevaring.

Afvaskning af brystet er ikke altid nødvendigt. Men sørg for grundig håndvask med vand og sæbe (eller desinfektionsgel) før udmalkningen. Uvaskede hænder kan overføre potentielle bakterier til mælken, og dette kan føre til øget bakterievækst og et nedsat proteinindhold. En øget bakterievækst kan også påvirke holdbarheden - jo længere opbevaringstid (især ved stuetemperatur og i køleskab), jo vigtigere er grundig håndvask [1].

Desuden er det vigtigt at rengøre opbevaringsbeholdere og udmalkningsudstyr, der kommer i direkte kontakt med brystet og mælken.

Mælk, der har været i længere tid i brystskaller eller lignende, kan have et højere indhold af almindelige hudbakterier end udmalkede portioner - sandsynligvis på grund af længere kontakt med huden. Derfor anbefales det ikke at opbevare denne mælk [2]. Den kan dog bruges umiddelbart efter opsamlingen.

Du kan læse mere om udmalkning her.

Opbevaring

Ofte skal udmalket mælk bruges et stykke tid efter udmalkningen. Det er derfor essentielt at forstå opbevaringsregler for at sikre korrekt håndtering.

Udseende

De første dage efter fødslen, før "mælken løber til", producerer brystet råmælk - tyk og gullig pga. højt indhold af immunstoffer. Efter ca. 2 uger skifter mælkesammensætningen og udseendet, og mængden øges markant. Denne mælk betegnes som moden mælk og har en mere hvidlig farve. 

Men nogle ammende oplever, at opbevaret modermælk i køleskabet ikke altid har en homogen konsistens eller en "mælkehvid" farve. Begge dele er helt normalt. Frisk modermælk skiller sig ofte i lag ligesom uhomogeniseret komælk. Et tykt, hvidt lag fløde flyder ovenpå, og under det er mælk med et lavere fedtindhold. Rist eller rør mælken for at blande lagene igen. [3]

Modermælk kan variere meget i farve - ofte blålig, gullig eller brunlig, men kan også påvirkes af mad og medicin og antage lyserøde, orange eller endda sorte nuancer. Dette er ikke bekymrende [4].

Generelt om holdbarhed

Udmalket modermælk skal nedkøles hurtigst muligt, hvis den ikke skal bruges med det samme. Små mængder kan placeres direkte i køleskab/fryser, større mængder kan med fordel nedkøles i et vandbad først [5].

Du kan blande mælk fra forskellige udmalkninger, såfremt den først afkøles til samme temperatur. Den samlede portion datomærkes efter den første udmalkning (eks. onsdag, hvis mælk samles fra onsdag og torsdag). Dette er en fordel, hvis mængderne er små, og man ønsker at samle til hele måltider i fryseren [1].

Undgå at fryse større portioner, end dit barn kan spise på én gang - se mere i afsnittet om portioner.

Holdbarheden reduceres, hvis mælken opbevares længe - særligt ved stuetemperatur og i køleskabet. En større bakterievækst kan forkorte holdbarheden [1]. Se mere i afsnittet om hygiejne.

Kontroller altid, at mælken er god før servering - især nær udløb af holdbarhed eller hvis du er i tvivl om temperaturen. Prøv at lugte og/eller smage. Sur lugt eller smag medfører kassering. Metallisk eller sæbeagtig smag betyder ikke nødvendigvis, at mælken ikke er brugbar - se afsnittet om lipase nedenfor.

Nedenfor ses holdbarhed ved forskellige temperaturer [1,5,2]. Nogle steder nævnes to holdbarheder - ideel og brugbar. Det handler om, at fedt- og proteinindholdet langsomt aftager med tiden - frisk mælk indeholder altså mere næringsstoffer end mælk der har været opbevaret længe, men den opbevarede mælk er stadig brugbar.

Disse retningslinjer gælder for raske børn. Ved syge eller for tidligt fødte børn kan der gælde andre sikkerhedshensyn. Kontakt sundhedspersonalet.

Frisk, udmalket modermælk:

• Dybfryser (ca. -18 °C): ideelt i 6 måneder, brugbart i 12 måneder
• Fryseboks i køleskab (ned til -18 °C, men ofte varmere): i måneder
• Køleskab (maks. 5 °C): ideelt i 3 dage/72 timer, brugbart i 4 dage
• Køletaske med køleelementer (transport maks. 15 °C): 24 timer
• Stuetemperatur (ca. 20-25 °C): ideelt i 4 timer, brugbart i 2 timer

Optøet modermælk:

• Køleskab: 24 timer
• Stuetemperatur: 4 timer
• Må ikke genfryses eller opbevares i køletaske

Optøet og opvarmet modermælk (før måltid):

• Køleskab: 4 timer
• Stuetemperatur: Til måltidet er afsluttet (bør ikke opbevares)
• Må ikke genfryses eller opbevares i køletaske

Optøet og opvarmet modermælk (efter måltid):

• Stuetemperatur: Til måltidet er afsluttet. Mælken skal kasseres umiddelbart og ikke opbevares.
• Må ikke genfryses eller nedkøles

Kontakt med barnets mund overfører naturlige bakterier til mælken. Derfor må optøet og opvarmet modermælk ikke opbevares mere end få timer efter måltidet er påbegyndt. Holdbarhed afhænger af mængden af bakterier, optøningstid og temperatur. Kasser eventuelle rester senest 1-2 timer efter måltidet er afsluttet. Undgå at opvarme mere, end du har brug for.

Opbevaringsbeholdere

Modermælk kan opbevares i plast- eller glasbeholdere, som er solide og godkendt til fødevareopbevaring [1]. Fryseposer med lynlås kan være fordelagtige, hvis du fryser større mængder.

Forskning på hvordan forskellige materialer påvirker modermælken er begrænset og ikke altid entydig. Stål kan påvirke levende celler mere end andre materialer og anbefales ikke [6].

Ved plastbeholdere, tjek for bisphenol-indhold. Bisphenol A har hormonforstyrrende virkning [7]. Bisphenol S er mistænkt for lignende virkning [1].

Efterlad plads i beholderne, når du fryser, da mælken udvider sig. Fryseposer kan nedfryses fladt og derefter stå op for at spare plads. Brug evt. forskellige fryseposer til de ældste og de nyere portioner, så baby ikke kun får den ældste mælk.

Modermælk optøes på forskellige måder:

• Køleskab natten over: Bedst for immunologiske egenskaber, men kræver planlægning
• Koldt rindende vand: Bedst for mindre portioner
• Varmvandbad (maks. 40 °C): Hurtigst, men risiko for overophedning. Ryst grundigt, inden servering.

Optøning i mikrobølgeovn anbefales ikke på grund af ujævn opvarmning og risiko for forbrændinger [1]. Se mere om opvarmning nedenfor.

Opvarmning

De fleste børn drikker modermælk fra køleskab, stuetemperatur eller opvarmet. Pas på, at mælken ikke bliver for varm. Tjek temperaturen ved at dryppe mælken på din underarm. Hvis det føles varmt, lad mælken køle af.

Opvarmning i vandbad:

• Vandbad (ca. 37 °C) i 20 minutter: Skadelig for mælken. 
• Varmere vandbad: Kan reducere fedtindhold og immunologiske egenskaber. Ryst grundigt, inden servering.

Opvarmning i mikrobølgeovn anbefales ikke, da mælken mister egenskaber på grund af ujævn opvarmning. 

Hvor meget mælk skal baby bruge?

Nedfrys i portioner til ét måltid for at undgå spild. Produktionen af mælk og barnets mavesæk udvikles i de første ca. 40 dage. Behovet stiger derfor de første måneder og stabiliseres, til det igen falder, når man introducerer fast føde (6 måneder). 

Nedenfor ses gennemsnitligt indtag per måltid, døgn og time for raske børn. Gennemsnittet er vejledende.

Gennemsnitligt mælkeindtag for raske børn

Dag 1 [5]:

• 7 ml per måltid
• ml per døgn

Dag 2 [5]:

• 14 ml per måltid
• ml per døgn

Dag 3: [5]

• 38 ml per måltid
• ml per døgn

Dag 4 [5]:

• 58 ml per måltid
• ml per døgn

Første uge (efter dag 4) [9]:

• ml per måltid
• ml per dag
• 12, ml per time

Uge 2 og 3 [9]:

• ml per måltid
• ml per dag
• ml per time

måneder [9]:

• ml per måltid
• ml per dag
• ml per time

Lipase - når optøet mælk smager af sæbe

Nogle ammende oplever metallisk eller sæbeagtig smag/lugten efter opbevaring. Dette kan skyldes enzymet lipase, der nedbryder fedt. De fleste børn tolererer denne smagsændring [1].

Hvis barnet afviser mælken, kan du deaktivere lipasen (og dermed undgå smagsændringer) ved at skolde mælken, før den nedkøles [2]. Opvarm den friske mælk til lette bobler (ca. 82 °C), afkøl hurtigt i vandbad med isterninger, og opbevar i køleskab eller fryser [5]. Denne behandling påvirker fedt- og immunstofindholdet, men mælken indeholder stadig mange næringsstoffer.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med frivillige på Ammenet og redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC'er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website må ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.