Hvad er omkostningerne ved kemoterapi

Antallet af personer diagnosticeret med kræft i Danmark steg med 24 pct. over en bestemt periode, og medicinforbruget til kræftbehandling fulgte med. Det skal dog bemærkes, at prisstigningerne overgår vækst i forbruget.

Selvom kræftbehandlinger bliver stadigt mere effektive, især med immunterapiens nylige succes som et stort fremskridt, så...

Prisstigning på 100% over 40 år

...er de nyeste kræftlægemidler markant dyrere end ældre behandlingsmetoder. Dette rejser spørgsmålet om samfundets evne og vilje til at afholde disse stigende omkostninger.

- Er der en øvre grænse for, hvor meget samfundet er villigt til at investere i behandlinger?

'Det er et politisk, følsomt emne, og jeg har endnu ikke set et klart svar,' udtaler Jes Søgaard, sundhedsøkonom hos Kræftens Bekæmpelse.

'Medicinen bliver konstant forbedret, men priserne stiger endnu hurtigere. Amerikanske undersøgelser viser en fordobling af priserne på innovative lægemidler i USA siden midten af 1970'erne, korrigeret for inflation. For specifikke kræftformer er prisen for en måneds behandling med ny medicin skredet fra $X for 40 år siden til $Y i dag,' forklarer Jes Søgaard.

Som et tankevækkende eksempel har Jes Søgaard estimeret, hvad hans Citroën C3, der oprindeligt kostede omkring X kroner, ville koste i dagens penge.

'Biler er blevet både billigere og bedre. Hvis bilmarkedet havde oplevet en prisudvikling svarende til innovative lægemidler, ville min lille C3 angiveligt koste 15 millioner kroner,' siger han.

Økonomiske aspekter - et tabu

I starten af juli præsenterede Sundhedsstyrelsen sit udkast til Kræftplan 4, hvori de nye immunterapeutiske kræftlægemidler og målrettede behandlinger, der revolutionerer kræftbehandlingen, kort nævnes.

Planen berører kort de banebrydende nye kræftlægemidler, men undlader at adressere de betydelige omkostninger forbundet med disse dyre behandlinger, som forventes at opsluge en stadig større andel af sundhedsudgifterne i takt med stigningen i antallet af nye kræfttilfælde.

Se også: "Kræft - er koden knækket?"

For eksempel kan omkostningerne for at behandle en enkelt patient med modermærkekræft med det immunmodulerende middel ipilimumab nå op på X kroner årligt, potentielt suppleret med livslang vedligeholdelsesbehandling.

Samlede sundhedsudgifter i Danmark udgør nu omkring 10% af BNP. Til sammenligning var dette tal 4% i 1980 og under 8% i 1995.

Medicinudgifterne har fulgt den generelle stigning og udgør en voksende del af de offentlige sundhedsudgifter. I 2010 brugte de fem regioner 7,5 milliarder kroner på medicin. Ifølge Danske Regioner forventes dette tal næsten at blive fordoblet til 13,2 milliarder kroner allerede i 2020.

Et årligt forbrug på 12 milliarder kroner

Det er ikke overraskende, at udgifterne til kræftbehandling udgør den største post i sundhedssektorens budgetter.

En nylig beregning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kræftbehandling i Danmark beløber sig til 12 milliarder kroner årligt, inklusive medicinomkostninger.

'Vi har ikke haft disse tal tidligere,' anerkender Jes Søgaard.

De 12 milliarder kroner skal ses i lyset af sygehusenes samlede udgifter til behandlingsorienterede aktiviteter, som sidste år udgjorde cirka 67 milliarder kroner. Kræftbehandling udgør således omkring 18% af dette samlede beløb.

Årligt diagnosticeres omkring X personer med en kræftform i Danmark. Med en aldrende befolkning forventes dette tal at stige over de næste ti år. Følgelig må behandlingskapaciteten udvides tilsvarende, og ifølge Jes Søgaard vil omkostningerne derfor stige med X millioner kroner årligt, forudsat at prisudviklingen forbliver uændret.

Over det kommende årti forventes udgifterne til kræftbehandling at stige med et sted mellem 1,7 og 4,3 milliarder kroner. Usikkerheden i disse fremskrivninger skyldes den uløste udfordring med at forudsige fremtidige prisudviklinger for ny medicin.

Uforudsigelig prisudvikling

Med den stigende anvendelse af målrettet medicin kan det sikres, at dyre lægemidler kun administreres til de patienter, der vil drage nytte af dem, hvilket potentielt kan føre til en mere moderat prisudvikling.

Omvendt indebærer "personaliseringen" af lægemidler en reduktion af målgruppernes størrelse. Konsekvensen heraf er, at udviklingsomkostningerne skal fordeles på et mindre antal patienter, hvilket medfører en opadgående tendens i priserne.

Med andre ord er det umuligt at levere et pålideligt estimat for samfundets udgifter til kræftbehandling om 20 år.

'Det eneste absolutte er, at selv med de mest konservative estimater vil udgifterne til kræftbehandling fortsat optage en stadig større del af sundhedsbudgetterne,' fastslår Jes Søgaard.

Politikere: Ingen øvre grænse

Sundhedsstyrelsens udkast til Kræftplan 4 afsætter kun en enkelt sætning til omtale af den nye og effektive, men omkostningstunge, immunterapi. Denne manglende fokus kan, ifølge kritikere, føre til en svækket national satsning. En udeladelse, der ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen muligvis skyldes politisk-økonomiske overvejelser.

På den anden side afviser politikere fra de store partier kategorisk muligheden for at nedprioritere selv de mest bekostelige behandlinger.

Hvis sundhedsøkonom Jes Søgaards prognoser holder stik - at kræftbehandling vil kræve en stadigt større andel af BNP, står man over for to mulige strategier. Begge strategier involverer prioritering.

En mulighed er at reducere behandlingsomkostninger på andre sygdomsområder. En anden er at etablere en maksimal grænse for udgifterne til specifikke kræftbehandlinger: Findes der en øvre prisgrænse for, hvad en ny behandling må koste pr. vundet leveår?

Ifølge politikerne er svaret nej. Begge daværende statsministerkandidater bekræftede under valgkampen i 2015, at de absolut ikke ville overveje prioriteringer. 'Vi skal tilbyde patienterne den medicin, de har behov for,' understregede Lars Løkke Rasmussen (V).

Under den samme debat udtalte Socialdemokraternes daværende statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt: 'Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi skal foretage prioriteringer. Borgerne forventer verdensklasse fra det danske sundhedsvæsen.'

'Jeg tror ikke, at vi vil implementere en øvre grænse,' siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF) til Ugeskrift for Læger. 'Og jeg kan ligeledes ikke forestille mig, at vi vil foretage besparelser på andre sygdomsområder.'

' X millioner kroner om året er et betydeligt beløb, men hvis behandlingen viser sig at være effektiv, bliver vi nødt til at finde midlerne andre steder i finansloven. Jeg tvivler på, at nogen af os ville afvise en behandling, der virker,' bemærker sundhedsordføreren.

Se også: "Immunterapi for metastatisk modermærkekræft" (Statusartikel)