Hvorfor bryder visse individer sig ikke om fisk

At være selektiv med hensyn til fødevarer indebærer, at man har stærke præferencer for, hvilke typer mad man indtager.

Men hvad er årsagen til, at nogle mennesker udviser en sådan afvisning af visse fødevarer? Og hvilken indvirkning har dette?

Birger Svihus, som er forsker inden for ernæring, både hos mennesker og husdyr, ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, foreslår, at en væsentlig faktor for, at nogle af os udvikler en kræsenhed, skyldes manglende eksponering for og påskønnelse af mad fra en tidlig alder, formidlet af forældre og andre voksne.

Birger Svihus forklarer, at der blev udført et eksperiment med vordende mødre, hvor en gruppe af dem regelmæssigt indtog gulerodsjuice under eller efter deres graviditet, mens en anden gruppe undlod dette.

Efter at babyerne var kommet til verden, blev de præsenteret for gulerødder for at evaluere deres præferencer. Resultaterne viste, at de spædbørn, hvis mødre havde drukket gulerodsjuice under graviditeten, havde en større forkærlighed for gulerødder sammenlignet med de børn, hvis mødre ikke havde indtaget juicen.

»Dette understreger betydningen af at blive eksponeret for nye smagsoplevelser gennem tidlig erfaring med smagen,« udtaler Birger Svihus.

Undersøgelsen, som Birger Svihus henviser til, blev udført af amerikanske forskere i år to tusind og et, og resultaterne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics.

Forældrenes valg af fødevarer

Birger Svihus fremhæver, at forældrenes beslutninger om mad og deres generelle holdning til mad spiller en væsentlig rolle.

»Visse fødevarer, såsom grøntsager, kan besidde en smag, som børn reagerer negativt på. En teori, der forklarer børns reaktion på visse grøntsager, er, at disse reaktioner fungerer som en advarsel fra kroppen, der indikerer, at madvarerne potentielt kan være giftige eller skadelige, selvom dette i virkeligheden ikke er tilfældet,« forklarer Birger Svihus.

Han mener, at hvis forældrene konsekvent udviser en positiv indstilling til at afprøve nye fødevarer, vil dette smitte positivt af på børnene.

»Små børn har en tendens til at efterligne deres omgivelser. Hvis forældrene proklamerer: ‘Spændende med ny mad! Jeg glæder mig til at smage det!', kan dette have en markant effekt på at lære børnene at værdsætte mad og undgå at blive kræsne,« uddyber Birger Svihus.

»Vi lever i et samfund præget af overflod«

Annechen Bahr Bugge, som er forsker ved OsloMet, studerer emner relateret til fødevarer og spisevaner.

»Jeg mener, at det, vi i dag betegner som kræsenhed, stammer fra, at vi befinder os i et samfund med stor materiel velstand. Vi har muligheden for frit at vælge og vrage fra det bedste udvalg og står uden begrænsninger i forhold til, hvilke typer mad vi kan afvise,« observerer Annechen Bahr Bugge.

Hun er enig med Birger Svihus i, at forældre har en betydelig indflydelse på deres barns kostvaner, og at en positiv tilgang fra forældrenes side til at prøve nye fødevarer kan fremme samme holdning hos børnene.

»Vi giver børnene mulighed for at udvikle kræsenhed, idet restauranter tilbyder børnemenuer, der udelukkende består af pomfritter, pølser og kylling, selvom der faktisk er andre kulinariske valgmuligheder tilgængelige på menuen,« pointerer Annechen Bahr Bugge.

Børn, der deltager i madlavningen, udviser mindre kræsenhed

I år to tusind og tyve var Annechen Bahr Bugge involveret i en undersøgelse af børns og unges spise- og drikkevaner.

Både forældre og børn blev spurgt om, hvorvidt børnene var selektive med mad, hvor ofte de indtog forskellige typer fødevarer som eksempelvis fisk, kornprodukter og mejeriprodukter, samt om de bidrog til madlavningen.

»Ifølge forskningsprojektet observeres det, at børn, der er aktive deltagere i madlavningsprocessen, udviser en mindre grad af kræsenhed,« konstaterer Annechen Bahr Bugge.

Hun antager, at dette kan skyldes, at børnene derved får indsigt i hele tilberedningsprocessen og dermed har fuld kontrol over ingredienserne i de forskellige retter.

Du kan tilgå rapporten fra OsloMet fra år to tusind og tyve via dette link.

I de mest alvorlige tilfælde kan kræsenhed ligne en spiseforstyrrelse

Annechen Bahr Bugge mener, at kræsenhed indebærer at vælge én type mad fra til fordel for en anden, en mere foretrukken type.

»Dette kan i visse situationer bevæge sig i retning af en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse kendt som ortoreksi involverer en usund besættelse af at indtage den korrekte mad, hvilket kan afspejle tankegangen hos en person, vi vælger at beskrive som kræsen,« forklarer Annechen Bahr Bugge.

Ortoreksi omtales som ‘den fjerde spiseforstyrrelse'. Selvom det ikke er en officiel diagnose, er det fælles for anoreksi, bulimi og ortoreksi, at fødevarer får en så dominerende rolle i en persons liv, at det dikterer livsførelse og sociale relationer.

Spiseforstyrrelser tjener til at håndtere vanskelige følelser

Hilde Berit Moen, der forsker i spiseforstyrrelser ved Nord Universitet, argumenterer dog for, at der er en fundamental forskel mellem at være kræsen og at lide af en spiseforstyrrelse.

»At være kræsen indebærer at afstå fra at spise mad, simpelthen fordi man ikke bryder sig om smagen, mens en person med en spiseforstyrrelse bruger mad og krop som en mekanisme til at håndtere svære følelser, for eksempel gennem under- eller overspisning,« forklarer Hilde Berit Moen.

Hun påpeger, at der findes diagnoser, som omfatter en form for kræsenhed, der kan minde om spiseforstyrrelser, men som ikke teknisk set er det.

»Restriktiv fødevareindtagelse er en diagnose, der oftere diagnosticeres hos børn end hos voksne. Hvis man modtager denne diagnose, kan det skyldes kræsenhed, hvilket resulterer i utilstrækkelig ernæring, hvilket er skadeligt. Det er dog stadig vigtigt at understrege, at selve det at være kræsen ikke er en spiseforstyrrelse,« uddyber Hilde Berit Moen.

Anbefalinger til forældre med kræsne børn

Silje Steinsbekk, professor i psykologi ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, tilbyder i en artikel på gemini.no vejledning til forældre, der har børn, der er selektive med mad.

Her er et udvalg af hendes råd:

1. Børn bør aldrig tvinges til at spise, men det er vigtigt at opfordre dem til at smage på maden.
2. For at vurdere om man bryder sig om en ret, er det nødvendigt at smage på den mindst ti til femten gange.
3. Forældre kan have indflydelse på graden af kræsenhed og bør udvise sensitivitet - rigelig omsorg, kombineret med struktur og tydelige grænser, udgør effektive principper.
4. Nogle individer kan vokse fra deres tendens til kræsenhed.
5. Leg med maden og stimuler nysgerrigheden!
6. Udnyt de øjeblikke, hvor barnet er sultent.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den originale artikel her.