Dr.dk feminisme, hvad kan det egentlig betyde?

I dag - på den internationale kvindedag - frigives værket &x27;Brev til en nybagt forælder&x27; af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Denne publikation udgør et personligt brev, struktureret i femten punkter, som forfatteren dedikerede til sin veninde, der som nybagt mor søgte vejledning om, hvordan hun kunne opfostre sit barn til at omfavne feministiske principper.

I bogen foreslår Chimamanda Ngozi Adichie blandt andet sin veninde at formidle til sin datter, at kønsbestemte roller er en form for nonsens, og at biologiske forskelle ikke bør anvendes til at legitimere sociale standarder.

Hun anbefaler ydermere, at datteren får lov til at engagere sig i fritidsaktiviteter, hun selv vælger - uanset om disse opfattes som traditionelt "drengeagtige" eller "pigeagtige".

Desuden råder hun vennen til at informere sin datter om, at hun hverken skal underkaste sig sproglige begrænsninger eller samfundets fordrejede kropsidealer, som det fremgår af Chimamanda Ngozi Adichies anvisninger i den cirka 100 sider lange bog.

På trods af de eksisterende forskelle mellem Danmark og Nigeria, mener Pia Fris Laneth, der er politolog og forfatter til adskillige værker om danske kvinders historie, at danske forældre ligeledes har behov for vejledning om feministisk børneopdragelse.

Hun observerer, ligesom Chimamanda Ngozi Adichie fremhæver i sit værk, hvor tidligt børnene tildeles kønsbestemte roller - allerede i det øjeblik, man bevæger sig mod sektionerne med babytøj og legetøj.

Endvidere ser hun, at forskelsbehandlingen mellem drenge og piger bliver tydelig allerede i børnehaven, mener hun.

- Jeg har fået et barnebarn, og når man ankommer til en sådan institution og observerer små treårige piger klædt ud som prinsesser, mens drengene leger med togbaner, tænker man: Hvor er det dog en vanskelig opgave at ændre på!, udtrykker hun.

Hun understreger, at hun personligt mener, at vi i Danmark har opnået betydelige fremskridt med hensyn til feministisk opdragelse, især når man sammenligner med mange andre nationer. Dog konstaterer hun, at der i blandt andet skolesystemet fortsat finder en - efter hendes mening - overdreven differentiering mellem kønnene sted. Og dette påvirker især drenge negativt.

- Den markante disciplinering af piger, som stadig er gældende i opdragelsen, gavner dem inden for uddannelsessystemet. Omvendt stilles der ikke tilsvarende krav til drengene - de bliver blot betegnet som værende energiske. Måske bør vi reflektere over, hvordan vi kan opdrage drenge på en måde, der forbereder dem bedre på uddannelsessystemet, da det her kræver disciplin og udholdenhed, foreslår hun.

Hun tror ikke på, at der fundamentalt set eksisterer psykologiske forskelle eller særskilte karaktertræk mellem mænd og kvinder som følge af deres køn. Derfor mener hun også, at denne betragtning bør afspejles i børneopdragelsen.

- Hvis man opdrager piger og drenge på en måde, der er specifikt kønsbestemt, begrænser man deres muligheder for at udfolde deres individuelle potentiale og chancer, forklarer hun.

Og dette har betydning, ikke kun i skolesammenhænge, men også i valg af karriere, når det for eksempel er markant flere piger end drenge, der aspirerer til at blive sygeplejersker frem for håndværkere.

- Her er det essentiel, at man som forælder aktivt anstrenger sig for at se sine børn som unikke individer. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at de opdrager piger og drenge ens, men det er en misforståelse. Det er nødvendigt at begynde med en erkendelse af denne realitet, pointerer hun.

Christian Groes, der er lektor og kønnekspert ved Roskilde Universitet, mener, at vi i Danmark er særdeles gode til at integrere feministiske principper i børneopdragelsen.

- Ja, den opfattelse har jeg. Man kan altid fremføre kritik og argumentere for, at vi ikke er nået helt i mål. Men hvis man foretager en sammenligning med, hvordan det foregik for bare få år siden i vores eget samfund, samt hvordan situationen er i andre dele af verden, må man konstatere, at vi har opnået store fremskridt. Når jeg betragter undersøgelser, der omhandler middelklassen og denne specifikke gruppe, kan jeg se, at feminisme er en integreret del af enhver detalje i opdragelsen, udtaler han.

Han vurderer, at vi er dygtige til at udvise feministisk tankegang, når det vedrører det offentlige rum, hvor fokus er på lighed i relation til erhvervsliv, fritidsaktiviteter, uddannelse og generel viden.