Hvad kan der gøres for at mindske temperaturstigningen i havet?

Iltsvind forekommer i en vandmasse, når forbruget af ilt i bundvand og havbund overstiger den mængde ilt, der tilføres. Grundlaget for iltsvind skabes, når næringsstofferne kvælstof og fosfor via nedbør skylles ud i havet fra landjorden. Derudover tilføres der anselige mængder kvælstof fra atmosfæren til det åbne hav. Jo mere nedbør, des større vil udvaskningen af kvælstof og fosfor være. I vandet fungerer disse stoffer som næring til alger, der vokser i løbet af både forår og sommer. Når algerne dør hen, synker de til bunds og nedbrydes, og algerne forbruger ilt i denne proces. Det medfører, at vandet ved bunden gradvist kan blive tømt for ilt. Hvis der samtidig opstår et såkaldt springlag (hvor vandsøjlen er lagdelt, og det lette, varme vand med en lav saltholdighed ved overfladen fungerer som et låg for det tunge, kolde bundvand med en høj saltholdighed), bliver tilførslen af frisk ilt til bundvandet vanskeliggjort. Tættere på kysten kan ophobninger af drivende makroalger, eksempelvis fedtemøg, give anledning til lokale episoder med iltsvind på meget lavt vand. Iltsvind forværres af stigende havtemperaturer, da ilten forbruges hurtigere i varmt vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.

Når iltsvindet først er startet, kan kun en periode med kraftig vind ofte forbedre situationen. Den kraftige vind sørger for at blande ilt ned i havvandet og reducerer lagdelingen, hvorved tilførslen af frisk ilt til bundvandet stiger. Mængden af vind, der skal til, afhænger af områdets specifikke karakteristika, eksempelvis dybdeforhold samt vindens retning og styrke. Kraftig og langvarig vind fra vest kan forbedre forholdene i de dybere områder, da det resulterer i, at nyt iltrigt vand fra Kattegat og Skagerrak strømmer ind i de indre danske farvande og fortrænger det iltfattige vand ved bunden.

Siden 1990'erne er udledningen af kvælstof og fosfor blevet reduceret markant som følge af forbedret spildevandsrensning i byerne og initiativer i landbruget, hvilket er sket gennem vandmiljøplaner og vandområdeplaner. Selvom disse reduktioner er sket, og der er godkendt yderligere tiltag for at mindske næringsstofbelastningen, kan iltsvind ikke undgås fuldstændigt. Iltsvind kan i et begrænset omfang forekomme naturligt, eksempelvis i meget dybe områder med stillestående vand, men det forværres af menneskelig aktivitet. Når vandmiljøindsatserne i forbindelse med EU's vandrammedirektiv er fuldt implementeret herhjemme, vil risikoen for iltsvind være yderligere reduceret.

Iltsvindet er typisk på sit højeste i september, men det kan vise sig tidligere afhængigt af de konkrete forhold det pågældende år. Hvis det sene forår eller forsommeren eksempelvis har været usædvanligt varm og stille, og/eller udvaskningen af næringssalte har været særlig stor i løbet af vinteren, kan iltsvindet opstå tidligere. Længerevarende isvintre kan også lokalt forårsage iltsvind, da isen begrænser iltudvekslingen med luften og omrøringen af vandsøjlen.

Det forventes, at iltindholdet vil være lavere i et varmere hav. Rent fysisk kan vandet ikke indeholde lige så meget ilt, og hastigheden, hvormed ilt forbruges ved nedbrydning af alger, stiger, når vandets temperatur stiger. Tilpasningen til klimaforandringer er en proces, der strækker sig over lang tid, og der er stadig usikkerhed om, hvilke konsekvenser klimaændringerne vil have for havmiljøet.

Fedtemøg er en generel betegnelse for trådformede brunalger, der er etårige - eksempelvis almindelig vatalge og almindelig dunalge. Fedtemøg og andre makroalger, der typisk er étårige, såsom søsalat, betegnes samlet som opportunistiske makroalger. Opportunistiske makroalger trives godt i områder med høje koncentrationer af næringsstoffer, hvor de på kort tid kan opnå meget høje biomasser, hvilket er et tegn på eutrofiering (overgødning).

Opportunistiske makroalger kan have forskellige negative konsekvenser for et område. De kan skabe lokale iltsvindshændelser på meget lavt vand langs kysterne, og de kan desuden forværre iltsvind, der allerede eksisterer. Når algerne dør og nedbrydes, bruges ilten op, og der vil opstå iltsvind, hvilket har betydelige konsekvenser for det lokale dyre- og planteliv.

Opportunistiske alger kan både være fritflydende og fastsiddende. Fastsiddende arter påvirker deres umiddelbare omgivelser i forhold til iltforbruget, når de nedbrydes, mens fritflydende arter kan transporteres af vind og strøm til andre områder, hvor de kan forårsage iltsvind eller skygge for eksempelvis ålegræsbede.

Siden 1990 er belastningen af kvælstof og fosfor i kystvandene blevet omtrent halveret. Dette er sket ved at forbedre spildevandsrensningen i byerne og ved at gennemføre forskellige foranstaltninger i landbruget gennem Vandmiljøplan I, II og III samt vandområdeplanerne (Vandplaner 2009-2015, Vandområdeplaner 2015-2021 og Vandområdeplaner 2021-2027) som en del af EU's vandrammedirektiv. Det fortsatte arbejde med at realisere miljømålene i vandrammedirektivet sker gennem tredje generation af vandområdeplanerne, vandområdeplaner 2021-2027, som blev vedtaget i 2023. I forbindelse med Landbrugsaftalen i 2021 blev det besluttet at gennemføre en Second Opinion, der blandt andet omfatter en revurdering af behovet for kvælstofindsats og håndtering af de resterende behov for indsats for at fjerne kvælstof i et genbesøg af vandområdeplanerne i 2024.

Hvis det samme vandområde gentagne gange rammes af iltsvind, vil især de fastboende bundlevende dyr, såsom muslinger, snegle og søstjerner, have svært ved at skabe et naturligt og varieret dyresamfund. Tendensen vil ændre sig fra mange arter med få individer til få arter, der er særligt tolerante over for forurening, med mange individer, og i sidste ende til få individer af få arter. Dette har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, der indgår i kosten hos blandt andet fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde. Derudover vil en reduceret bundfauna øge risikoen for iltsvind. Dette skyldes, at bunddyr normalt har en positiv indvirkning på iltindholdet i havbunden, da de graver gange i havbunden og pumper iltholdigt vand derned, hvilket skaber en tolerance over for iltsvind. Færre bunddyr vil derfor betyde, at denne tolerance svækkes.

I 2023 var udbredelsen af iltsvind den største siden 2002 og dækkede midt i september et areal på næsten 7.500 km2, hvilket svarer til et område, der er større end Sjælland.

Selve forløbet af iltsvind i 2023 var lidt anderledes på grund af de specielle vejrforhold. Vejret i juni var generelt solrigt, stille og varmt, mens juli var kølig, regnfuld og blæsende. August startede med vind op til stormstyrke, men hen mod slutningen af august var vindforholdene mere rolige, og lufttemperaturen var høj. Disse vejrforhold bidrog til, at iltsvindssæsonen fik en usædvanlig start. I juni observerede man en opbygning af iltsvindet, som dog blev reduceret af vinden i starten af juli. Efterfølgende blussede iltsvindet op igen, men det blev stoppet af sommerstormen i begyndelsen af august. Udbredelsen af iltsvindet i juli og august var mindre end i 2022. Disse vejrforhold med kraftige vindhændelser resulterede i en stor variation i iltsvindet. Vejret i slutningen af august og september var primært præget af høje temperaturer og rolige vindforhold, hvilket gav iltsvindet mulighed for at sprede sig, og i midten af september nåede iltsvindet det største areal siden 2002. De hårdest ramte områder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt. Dog var det sydlige og centrale Kattegat også ramt af iltsvind for første gang siden 2008. Miljøstyrelsen modtog information om fiskedød i Lovns Bredning, men i medierne var der også rapporteringer om forholdene i forskellige områder, herunder Vejle Fjord. Du kan finde iltsvindsrapporterne fra 2023 nederst på denne side.

Meteorologisk set var 2018 præget af høje luft- og vandtemperaturer samt en usædvanligt lang periode (maj-juli) næsten uden nedbør, efterfulgt af en meget våd periode (august-september). Vindhastighederne var generelt under gennemsnittet i 2018. Iltsvindet nåede sit højdepunkt i august-september, og de hårdest ramte områder var Mariager Fjord, sønderjyske fjorde, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt Det Sydfynske Øhav. I farvandene omkring Fyn var udbredelsen af iltsvind i september den største i omkring 15 år. I mange områder blev der registreret helt iltfrie forhold ved bunden, og flere steder blev der konstateret frigivelse af svovlbrinte, ligesom der enkelte steder blev observeret døde fisk (eksempelvis Skive Fjord og Halkjær Bredning i Limfjorden). En længere periode med blæst i slutningen af september forbedrede iltforholdene betydeligt, og iltsvindet udviklede sig derfor ikke så omfattende, som det på et tidspunkt så ud til. Det meget varme vejr i maj-juli forårsagede flere steder lokalt iltsvind som følge af eksempelvis sammenskyllede alger og dødt ålegræs på lavere vand og i vandkanten. Miljøstyrelsen modtog i 2018 flere henvendelser fra borgere end normalt om den type lokale observationer. Iltsvindsrapporter fra 2018 kan findes nederst på denne side.

I starten af september, oktober, november og december offentliggør DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Miljøstyrelsen rapporter om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er konstateret iltsvind, og hvad det kan medføre.

Miljøstyrelsens lokale enheder følger løbende udviklingen i iltindholdet i de danske have og fjorde. Du kan finde de seneste iltsvindsrapporter og se kort over udbredelsen af iltsvind nederst på denne side.