Kan en banks fordringer på debitoren forældes?

Besvarelse:

Til dig, kære Pensionist.

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for din henvendelse via e-mail samt dine yderst relevante forespørgsler, som jeg selvfølgelig assisterer med at besvare. Bestemmelserne vedrørende forældelse undergik ændringer i to tusinde og otte, idet den nye lov om forældelse blev implementeret den første dag i januar måned. Indholdet af denne nye lov om forældelse omfatter desuden flere overgangsbestemmelser, hvis formål var at yde beskyttelse til fordringshavere mod et potentielt tab af deres rettigheder, med den konsekvens at krav etableret før januar 2008, tidligst kunne bortfalde den 1. januar 2011. Ikke desto mindre har adskillige kreditorer oplevet vanskeligheder med at administrere disse nyligt indførte forældelsesbestemmelser og har i visse situationer enten forsømt eller glemt at standse forældelsesfristen i henhold til de nye forskrifter. Følgelig kan det tænkes, at dit skyldforhold over for banken er forældet (eller bortfaldet), selvom dette dog afhænger af de specifikke omstændigheder i din sag.

En banks fordring, af den type du skitserer, vil sædvanligvis have en forældelsesperiode på tyve år, baseret på de bestemmelser, der var gyldige forud for de nuværende regler. Begrundelsen herfor er, at fordringer, der er opstået som følge af låneaftaler (hvilket jeg formoder er tilfældet i din situation), bortfalder efter tyve år ifølge den tidligere gældende forældelseslovgivning.

Eftersom din forpligtelse over for banken blev indgået mod slutningen af 1980'erne, ville den tidligst kunne være bortfaldet hen mod slutningen af 2000'erne. Imidlertid specificerer den nye lov om forældelse, at enhver afbrydelse af forældelse, der blev foretaget forud for dens indførelse i 2008, fortsat anses som gyldig i henhold til de nye regler, selvom denne afbrydelse ikke nødvendigvis fulgte forskrifterne i den nye forældelseslov. Finansielle institutioner er i dag forhindret i at afbryde forældelsesperiode ved simpelthen at fremsende årsopgørelser til deres klienter; dog var dette en acceptabel praksis før den første januar to tusinde og otte, da forældelsen kunne standses, blot fordringshaveren, før fristens udløb, sendte en erindring om skylden til den gældsatte (en debitor), hvilket var i overensstemmelse med en nu annulleret paragraf i Danske Lov, som stadfæstede, at ”Alle Gieldsbreve, som ere ældre end tyve Aar, skulle være døde og magtisløse, med mindre de inden fornævnte Tid med Skyldnerens Paaskrivelse, eller med nyt Brev, eller Creditorens Opsigelse, eller Beskikkelse, eller Tingsvidne ere fornyede.”

Hvis dit pengeinstitut før den første januar 2008 har fremsendt dig en årsopgørelse, der tydeligt viser den ældre gældspost, og hvis instituttet kan dokumentere (eller sandsynliggøre), at denne opgørelse rent faktisk har nået dig, da har banken effektivt standset forældelsesfristen, og din gæld er derfor ikke bortfaldet. Den modificerede forældelsesperiode er dog nu begrænset til ti år fra datoen for den senest udsendte oversigt over gælden, og ikke tyve år, som man fejlagtigt kunne forvente, da beregningen af fristen skal foretages i overensstemmelse med de nyligt vedtagne forældelsesbestemmelser, som jeg vil uddybe længere nede i teksten. Fik du således tilsendt en sammentrækning af din gæld fra banken i de sidste måneder af 2007, ville dit skyldige beløb, baseret på dine angivelser, følgelig først have været forældet ved udgangen af 2017.

Under både de nye og de tidligere bestemmelser vil forældelsesperiode ligeledes være blevet afbrudt, hvis du over for banken - enten eksplicit eller gennem din adfærd - har bekræftet din skyld. En frist for forældelse kan desuden afbrydes ved, at der iværksættes juridiske procedurer (såsom retsskridt) mod den gældsatte part.

Den primære og ufravigelige regel i den nyligt indførte forældelseslov er, at en fordring bortfalder tre år efter det øjeblik, hvor fordringshaveren oprindeligt kunne have krævet dens opfyldelse. Denne periode på tre år sættes imidlertid midlertidigt ud af kraft, såfremt fordringshaveren ikke havde viden om enten selve kravet eller identiteten af skyldneren. I sådanne situationer påbegyndes tidsregningen for forældelsen fra den dag, da fordringshaveren erhvervede viden om - eller burde have erhvervet viden om - enten fordringen eller den ansvarlige debitor.

En fravigelse fra denne generelle principielle bestemmelse udgøres dog af den tidligere omtalte forældelsesperiode på et årti, som finder anvendelse på fordringer, for hvilke der foreligger et gældsbrev, fordringer der er noteret i et centralt værdipapirregister, samt fordringer, hvis tilstedeværelse og omfang enten er anerkendt skriftligt eller fastslået gennem et retsforlig, en domstolsafgørelse, en betalingspåmindelse godkendt af fogedretten, eller enhver anden juridisk bindende kendelse. Desuden strækker forældelsesperioden sig over ti år for krav, der er affødt af lån af penge (hvilket jeg antager er relevant for din situation) eller et uautoriseret overtræk på en konto i et pengeinstitut.

En yderligere undtagelse vedrører fordringer, der bygger på aftaler om arbejdsudførelse inden for et ansættelsesforhold, for hvilke forældelsesperioden er fem år, en omstændighed der potentielt kan være relevant for din aktuelle situation. Perioden for forældelse er fem år i sager om manglende lønbetalinger, af den type du har erfaret, idet en ansat sjældent fremsætter krav om supplerende løn, så længe vedkommende stadig er i arbejdsgiverens tjeneste. Din e-mail specificerer ikke tidspunktet for din overgang til pensionisttilværelsen, hvilket forhindrer mig i definitivt at kunne vurdere, hvorvidt din fordring mod din forhenværende arbejdsgiver måtte være bortfaldet. Ikke desto mindre vil jeg gerne pointere, at forældelsesfristen først begynder at løbe fra det øjeblik, du erkendte (eller blev opmærksom på), at din tidligere arbejdsgiver havde begået en fejl i din lønudbetaling; endvidere er der en endelig (absolut) forældelsesperiode på et årti, hvilket indebærer, at dit krav over for din arbejdsgiver under ingen omstændigheder kan forældes senere end ti år efter den fejlagtige udbetaling.

Skulle det imod forventning vise sig, at din finansielle institution uberettiget har kompenseret din ældre fordring med dine tilgodehavender på dine konti, da råder jeg dig til at søge juridisk assistance fra en advokat, da det typisk kræver et formelt brev eller en henvendelse fra en sådan for at få banken til at refundere beløbet. Tilsvarende forholder det sig, hvis din tidligere ansættelsesgiver (eller arbejdsgiver) vægrer sig ved at udbetale dit skyldige beløb (dit tilgodehavende). Yderst set kan en juridisk proces (eller retssag) blive uundgåelig. Som et alternativ kunne du overveje at henvende dig til din forhenværende fagforening, som derefter kan etablere kontakt med din tidligere arbejdsgiver.

Jeg forventer, at den foranstående redegørelse har bidraget til at skabe klarhed omkring din nuværende situation. Om en fordring er bortfaldet (forældet) afhænger kritisk af de specifikke sagssammenhænge; derfor er mit råd, at du søger vejledning hos en jurist (advokat) eller din lokale retshjælpsinstitution, idet de, baseret på sagens relevante dokumentation og din uddybende redegørelse, endeligt kan afgøre, hvorvidt både bankens fordring mod dig og dit eget krav mod din tidligere arbejdsgiver er blevet forældede. Bemærk venligst, at den foregående information ikke udgør en komplet dækning af forældelseslovgivningen, og jeg vil altid råde til, at man søger faglig ekspertbistand (professionel rådgivning), hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt et givent krav er forældet.

Med de bedste hilsener

Monica Kromann
Advokat (H)